Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i Kor. 14,40; Phil. 2,14), dog sallledes, at Samvittighederne ikke be
svceres". Ligesom nu Reformationskirken som Helhed 1530 har i denne
Artikel fremlagt sine Grundsætninger om Forholdet mellem Kirkemagt og
Statsmagt, saaledes har ogsaa Reformationens Fader, Luther, i For
ening med de sachsiste Visitatorer, udtalt sig Paa samme Maade i sin
„Unterricht, dah geistlich und weltlich Regiment wohl unterschieden werden
sollen" af 1536! „Vort Evangelium og Loere driver hoiligen paa, at
man vel stal skjelne mellem de to Regimenter, det verdslige og det geist
lige, og aldeles ikke blande dem i hinanden, det er: hvor der er Perso
ner, som regjerer Raadhuset og Staden, og atter, hvor der er Personer,
som besorger Prcedikeembedet og Kirke, stal ingen af Delene gribe eller
falde hinanden ind i Embedet, men lade Enhver have sit lagt Paa sin
Samvittighed. Ligesom Petrus lerer (1 Petr. 4,15): „Vi stulle
ikke vere allotriospiseopi, d. e. ikke befatte os med Opsynet over det
fremmede. Ligesom da ogsaa fra Begyndelsen af disse to Embeder er
adskilte af Kristo." Paa flere andre Sleder udtaler Luther sig meget
skarpt mod saadan Sammenblanding, saasom i hans Udlæggelse af Jo
hannes Evangeliums Iste og 2det Kap. og en Prediken paa Iste Ssn
dag cher Paaske, men fornemmelig i hans Udleggelfe af den 1 01 ste
Salme.
2. Dernest maa der ved Organisationen af en Kirkeforfatning ta
ges Hensyn til den anden Side af Kirkens Aabenbarelfesform som Stats
kirke. I denne Aabenbarelfesform staar Kirken legemliggjort som den
ene af to kontraherende Parter. Som saadan har den baade en Historie,
som vil hores, og ferlige Forpligtelser overfor den anden Part, Sta
ten, som maa anerkjendes og ikte kan blive uden Indflydelse. At Kir
ken har en kontraherende Parts selvftoendige Stilling og Berettigelse,
hviler Paa en historist Grund. Kirken er ikke forst bleven til ved sin
Foraindelse med Staten. Den har bestaaet uafhengig af de Stater, med
hvilke den er traadt i Forbund som Statskirke; ja Historien ved at for
tælle, at den ikke alene har existeret fsr. men endog blomstret under
haarde Forfølgelser af Staten. Det er en uhistorist Paastand, at Stats
kirken ikke er andet end en Del af det hele Statsliv; fom Kirken har sin
selvstendige Tilblivelses Grund, saa har den ogsaa sit selvstendige Aie
med og sine tilsvarende Eiendommeligheder, hvilke den beholder som Stats
kirke, omendstjondt vel dens ydre Stilling bliver en anden som altid,
naar tvende selvftoendige Parter indgaar en Overenskomst med hinanden.
Betegnende for dette Forhold er den almindelig kjendte og benyttede Be
nevnelse: Stat og Kirke eller Kirke og Stat.
At nu disse to selvstendige Storrelser, Stat og Kirke, stjont med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
