Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at se op til; dem skildrede han som de vare. Og de toge til
Gjenmæle, de anklagede ham for Kongens Raad og fordrede, at han
skulde straffes i højeste Maade, fordrede, at hans Bog skulde
brændes af Bøddelen i Kjøbenhavn. De maa nøje huske paa, hvor
langt tilbage man var i Dannelse. Jeg sagde Dem, at under
Videnskaben hørte den Gang Læren om Djævelens Væsen og Natur,
og læg Mærke til, at Djævelen den Gang var noget, der var
paa Tale i det daglige Liv. Ogsaa i det Punkt stod man ganske
paa Reformationstidens Trin. Holberg finder, da han som ung
Professor gaar ned ad Universitetstrappen, et Stykke Papir, paa
hvilket en Stubent har skrevet med sit Blod: „Jeg forpligter mig
herved til at give Djævelen min Sjæl, i Fald han derimod lader
mig tilkomme 100,000 Rdl.“ Saa langt tilbage vare de
studerende, at de tabte saadant noget paa Universitetstrappen, maaske
i den Tro, at Djævelen vilde finde det. Djævelen fandt det
ikke, men derimod Holberg, som stak Papiret i Lommen og var
ædelmodig nok til ikke at bringe den unge Mand i Ulykke. Han
beholdt Sedlen hos sig og siger mange Aar efter, da han meddeler
Begivenheden i sine Epistler, at naar der ikke blev noget af
Handelen, saa var det vel, fordi Djævelen ikke har været ved
Muffen. Endnu i 1722, da Holberg længe havde været Professor
ved Universitetet, blev en saadan Forskrivning til Djævelen
offentlig brændt af Bøddelen uden for den nuværende Garnisons Kirke.
Over for denne Samfundstilstand kan man sige, at Holberg,
der paa den ene Side var den dybeste Alvor i det danske-norske
Samfund, paa den anden Side var, hvad der virkede endnu
stærkere: Latteren i dette Samfund. Naar De læser Datidens
Levnedsbeskrivelser, kan De ikke noksom undre Dem over, hvor
alvorsfulde de Folk ere. Deres Alvorlighed er aldeles bundløs,
de fortrække ingen Sinde Munden til et Smil. Fordi man ikke
tænkte, lo man heller ikke. Ligesom Holberg er den første
selvstændige, ejendommelige og folkelige Tænker, saaledes er han ogsaa
i Virkeligheden den første i Danmark, der ler, den første, der
gjør Latteren til en Samfundsmagt. Hvis man i en Fart vil
gaa rundt og gjennemgaa de forskjellige Livskredse, vil man se,
at alt det, som de andre Mennesker i hans Tid tog højtideligt,
det blev ham Bevæggrunde til Latter. Jeg tager nogle Exempler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
