- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
6

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men man tirre det ikke, det er drilsk af Natur,
spotsk i sine Svar, bidende vittigt, naar det ægges.
Det har en Sjæl uden Sol, det lever et Liv uden
Foraar; men det seer skarpt og det evner Meget.

Den stakkels Sildefødning var ikke blot
vanfør, men syg, meget syg. 33 Aar gammel
betegner han sig selv som fra sin tidligste Tid
fortæret af en «til Afsindighed grændsende Lidelse,»
der maatte have sin Grund i et Misforhold mellem
Legeme og Sjæl. (Efterl. Pap. II 431) Denne
Lidelse, som han med sin bibelske Udtryksmaade
kalder sin »Pæl i Kjødet» var det, som affødte
det rugende Tungsind, hvis Taager indhyllede hele
hans Opvæxt. Men ud af disse Taager blinkede
den drilske Ironis og Vittigheds Lyn. Han havde
den Art Vid, som om end i langt ringere Grad
gjerne findes hos Pukkelryggede, hos Hofnarre
eller andre svage og jævnligt forulæmpede Væsener,
der lide under en uhelbredelig Melancholi; kun at
dette Vid hos ham altid tjente Ideer, var behersket,
gjennemsigtigt, genialt, selv hvor det ytrede sig i
en Haan saa skjærende, at Verden neppe siden
Swifts Tid havde hørt Magen. I Drengeaarene
aabenbarede dette Vid sig som ungdommelig Kaadhed.
Et Par Anekdoter fra Skoletiden betegne dets Art.
Den danske Lærer Hr. Storck havde forlovet sig,
og den udvalgte Gjenstand hed Charlotte Lund.
Der skulde skrives en dansk Stil over et
selvvalgt Æmne og Kierkegaard skrev nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free