Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at nyde sig selv. Han digter sig selv og sin
Omverden; den hele givne Virkelighed har kun poetisk
Gyldighed for ham; han suspenderer derfor Moral
og Sædelighed. Han uendeliggjør sit eget Jeg,
forflygtiger det æsthetisk og metafysisk; han lever
aldeles hypothetisk og conjunctivisk. Men dette
er jo i kort Begreb, udtrykt i nogle faa
Fremmedords uigjennemsigtige Frimurersprog det Samme
der mange hundrede Sider igjennem udvikles af og
om hin unge Æsthetiker, paa hvem det er umuligt
at faae anbragt et redeligt Enten-Eller, fordi han
smøger ethvert Forhold til Livets Virkelighed af
sig og foretrækker gaadefuld for sig selv og for
andre at leve hen i en Art Tanke-Fortvivlelse.
Om Ironikeren her siges det endvidere, at hans
Liv taber al egentlig Sammenhæng, al Continuerlighed,
synker ind under Stemning, er lutter Stemninger,
men at han for at hævde sig selv digter,
at det er ham, der fremkalder Stemningerne.
Saaledes siger senere i «Enten-Eller» Johannes:
«Vistnok, kjære Cordelia, er der noget Kongeligt
i mit Væsen, men du aner ikke, hvad det er for
et Rige, jeg hersker over. Det er over
Stemningernes Storme. Som Æolus holder jeg dem
indesluttede i min Personligheds Bjerg». Men
Stemningen selv har derfor ingen Realitet for Ironikeren
og han giver kun sjældent sin Stemning Luft uden
i Modsætningens Form. Hans Sorg skjuler sig i
Spøgs fornemme Incognito, hans Glæde er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
