Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den æsthetiske, den ethiske og den religiøse. Ved
det Æsthetiske forstaaer han det i Manden,
hvorved han umiddelbart er det, han er; ved det
Ethiske det, hvorved han bliver det, han bliver;
ved det Religiøse den absolute Omdannelse af
Existensen (Forsagelse, Lidelse, Tro) med det
Formaal for Øie at erhverve en evig Salighed. Som
man seer, er det Moralske blot Overgangsled, og
den hele Moral culminerer i Angeren, der gjør
Overgangen til det Religiøse. Skulde der
imidlertid med Rette tales om et andet Studium, en
anden Sfære, var det nødvendigt at denne havde
faaet en vis Selvstændighed. Skulde det virkelig
være lykkedes Kierkegaard at holde de tre
«Existenssfærer» om end kun rent begrebsinæssigt ude
fra hinanden, saa maatte den moralske Sfære
strengt være afgrændset mod den religiøse,
endsige da imod den christelige eller paradoxe.
Kierkegaard maatte med andre Ord i anden Del
af Enten-Eller og Stadierne have givet
Grundridset til en rationel Moral, en human Ethik.
Slemt nok vilde det vel i ethvert Tilfælde være,
at denne rationelle Moral kun opførtes for
umiddelbart derefter at slaaes til Jorden og afsløres i
sin Intethed af den paradoxe Religiøsitet. Men
værre er det dog, at den overhovedet intetsteds
er holdt ude fra det Christelige, aldrig fremtræder
ren, men altid støtter sig til en fremmed
Autoritet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
