Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter at se ham.» Men fortsættes der, man
mene ikke derfor, at Christendommen udelukker
eller tilintetgjør det Sandselige; gjorde den det,
vilde, siger Forfatteren, jo selv Sundhed blive
mistænkelig — et uheldigt Argument, da dette er
Noget, Sundheden som bekjendt altid for
Christendommen har været. Kierkegaard anfører jo selv
allerede i «Stadierne» (431) Feuerbachs og Pascals
samstemmende Vidnesbyrd for, at den Christnes
Liv er en bestandig Lidelseshistorie.
Da Christendom, naar dette Ord ikke tages
i en strengt begrebsbestemt Mening, jo imidlertid
er noget saa Mangetydigt, at der ikke er den
Opfattelse, man ikke kan finde et Skriftsted for,
saa beraaber Assessoren sig til Bedste for sin
Opfattelse, at det Sandselige «i dets Uskyldighed»
godt kan optages i Christendommen, paa den
Omstændighed, at Christus selv helbredede Syge.
Var Sundhed ikke christeligt et Gode, burde de
Spedalske jo have frabedt sig Helbredelse. Der
er da Intet i Veien for den Antagelse, at
Ægteskabet er et Himlens Værk. Det er interessant
at sammenligne denne Synsmaade med Kierkegaards
senere, at Præsten «hvis han ikke er en
Løgner og Meneder, som paa den nedrigste Maade
tjener lumpne Penge,» har at erklære Brudeparret,
at det i Grunden er ligesaa besynderligt
af det at henvende sig til ham, som det vilde
være at gaae til Politidirektøren for at spørge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
