Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christendommen forjætter? Og Svaret lyder: Ved
at blive subjectiv.
Der lægges ikke Dølgsmaal paa, at Forestillingen
om en evig Salighed er den lokkende
Bevæggrund som ligger bagved alle de aandelige
Anstrengelser, Jeget underkaster sig for at blive
i streng Forstand «Subject», og det kan ikke
nægtes, at dette udvortes Motiv berøver disse
Anstrengelser en betydelig Del af det Fortjenstlige,
de ellers kunde have. Det ligger imidlertid ikke
blot i den Rigdom af Ideer og Erfaringer der
stode til Kierkegaards Raadighed, at 31 Ark af
hans Pen, som udelukkende dreie sig om
Erhvervelsen af et Gode, der for mangen Læser
staaer som et blot mythisk, lade sig læse med
levende Interesse. Men det beroer fremfor Alt
paa Fremstillingsformen, paa Meddelelsesmaaden.
Det er Stilens uimodstaaelige Nærgaaenhed,
der med sin uafbrudte Polemik mod «Speculanterne»
giver Bogen en næsten dramatisk Interesse.
Hvis en af Shakespeares Clowner havde studeret
Hegelsk Filosofi, vilde han have drillet og
tilintetgjort dens Tilhængere og Eftersnakkere i
dette Sprog. Aldrig er vel «den stundom bedrøvelige
Professorskikkelse» bleven maltraiteret paa
Prent med mindre Respect for Professorværdigheden.
De Ord, der pleie at være absolut forviste
fra en filosofisk Discussion, som Nittengryn,
Fuglekonger, Pensionister etc., de Ordformer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
