Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Han anseer sin Sygdom for dødelig; hans Død
er nødvendig for den Sag, han har anvendt hele
sin Aandskraft til at løse, hvorfor han ene har
virket, og hvorpaa han mener, han kun er
beregnet; derfor den skarpe Tænkning i Forbindelse
med et saa spinkelt Legeme. Skal han leve, maa
han fortsætte sin religiøse Kamp, men den vil da
trætte, hvorimod den ved hans Død vil vedligeholde
sin Styrke og som han mener sin Seir.»
Og atter i Journalen for den 12te October hedder
det: «Han vedbliver at paastaa sin nære Død.»
Saa knap og lidet indholdsrig denne Journal
end er, saa giver den et tydeligt Billede af to i
psychologisk Henseende interessante Charaktertræk;
det ene: den asketiske Tendens hos den Syge,
som «paa Grund af religiøse Meningers» undertiden
udbeder sig at maatte være fri for et eller
andet lædskende eller lindrende Middel; det andet:
den jomfruelige Blyhed eller Undseelse hos Patienten,
som her ved flere Leiliglieder bliver ham en
Plage, og om hvilken Candidaten efter en
Samtale med ham nedskriver: «han mener at denne
Feil har havt en gjennemgribende Virkning paa
hans Liv og gjort ham til Særling».
Den 11te November om Aftenen udaandede
han.
Man har sagt, at han døde i rette Tid.
Naar man taler saaledes, da betragter man hans
Liv æsthetisk: hans sidste Optræden var en femte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
