Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJØNHED
Hvor rorer dog den sande Skjønhed Sjælen
og gjør den let, imens den rent fortryller den,
udvider den, uddyber den, udfylder den.
Hvad Sneen dulgte med sin tætte Fjælen,
det ved sit varme Sommerlys fremsmelter den.
Dens Pust den fine Rim til Dugg forvandler,
den tunge Isklump bort fra Hjertet vælter den.
Hav Tak for dette Syn! jeg trængte til det,
et Lys udbredende, en Himmel højnende.
Min Sjæl var mørk, den havde lukket Øjnene
og blind den sad, som den, der trodsig vil det.
Jeg kaldte, men den vaktes ej af Raabene —
Den stærke Glans har vakt den. Skjønt lidt skamfuld,
den nu paany har rejst sig, frisk og haabende.
1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
