Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
men. Ifølge Atterbergs HndsrßSzeiß6r indenolder 2avrekorn ll r62r62
p<l!t. XvSListof og 0,73 pOt. Fosforsyre, Halmen gjennemsnitlig 1,53
pCt. Kali.
I Halmen kan dog en stor Del af Kaliet være erstattet af
Natron, hvoraf der i Havrehalm kan være indtil 3 pCt., men ved
rigelig Natrontilførsel i Jorden vil en Nedgang af Halmens Kali
indhold til 1 pCt. angive en betydelig Kalimangel i Næringen.
Ved normalt udviklede Havreplanter bør da Forholdet mellem de
3 Næringsbestanddele helst være:
Kvælstof i Korn : Fosforsyre i Korn : Kali i Halm
som 100 : 55 : 96.
Stiger Fosforsyremængden i Forhold til Kvælstof betydelig
over 60 pCt., da antyder dette, at der findes Mangel paa Kvæl-
Btc)k i Jorden; synker derimod Fosformængden i Kornet betydelig
under 50 Dele pr. 100 Dele Kvælstof, da antyder dette, at Jorden
trænger Fosforsyregjødning.
Men om end Jordens Bedømmelse ved Hjælp af Afgrødernes
procentiske Sammensætning maa siges at hvile paa et godt Princip,
saa er Sagen dog endnu ikke paa langt nær saa gjennemarbeidet, at
man allerede nu heri kan se en almindelig Methode til Under
søgelse af Jordens Gjødningstrang.
Det bør ogsaa erindres, at Spørgsmaalet om, hvorvidt en Jord
art er i Stand til at ernære en Vegetation med eller uden Tilskud
af Gjødningsstof, er et fysiologisk Spørgsmaal, og derfor vil det
være principielt rigtigst at søge det besvaret paa fysiologisk Maade.
Forholdet vil her være ganske analogt med Spørgsmaalet om et
Foders Evne til at ernære en dyrisk Organisme; men et saadant
Spørgsmaal afgjøres ikke i øverste Instans ved en Bestemmelse af
Foderets keraiske Sammensætning, hvor gode Fingerpeg end en
saadan Analyse under visse Forhold kan give, — men det afgjøres
ved et Fodringsforsøg. Derfor vil den naturligste Maade at afgjøre,
hvorvidt en Jord trænger Gjødning, være et Dyrkningsforsøg paa
Jorden, dels som den foreligger, dels med Tilskud af Gjødning.
Idet vi i et senere Kapitel kommer til nærmere at omtale de
Forholdsregler, man har at iagttage ved slige Forsøg, vil vi paa
dette Sted blot nævne, at man kan udføre dem dels i Vegetations
kar, dels med Jorden i sit naturlige Leie.
I første Fald benyttes til disse Forsøg enten store, glacerede
Blomsterpotter eller særlige Forsøgskar af Glas eller Zink af ca.
8 Liters Rumfang. Disse fyldes med den forelagte Jord, lige meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
