Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
stm, Btoekkolm, i) ved at tilBl«tte under ?adrikationen i^tedetkor-
Xlarid.
Af Wagner er for dette Stof indført Navnet i>Kalkkvælstofv.. Hattet dette-
Navn synes at have fundet en vis Anklang baade i Tyskland og andre Lande
med germansk Sprog, vil vi dog ikke bidrage vort til at indføre det i norsk
Sprog. Navnet er nærmest vildledende og kan give Anledning til Forvexling
med Kalksalpeter. Det indeholder deBuden en Mistillid til det 20de Aarhun
dredes oplyste Landbrugsstand, der ligesaavel som Industriens Mænd vil
kunne benytte et Navn paa en Ting, der udtrykker Tingens Natur. Navnet
Kalciumcyanamid betegner et Cyanamid CN. NH2, hvis Vandstof er erstattet
med Kalcium. I daglig Tale kan man kalde det bare » Cyanamid «, idet man
underforstaar, at der menes Kalciumforbindelsen. Ogsaa det at Soderbaum 2)
benyttede Navn »Karbidkvælstof< er betydelig mere betegnende og mindre
vildledende end »Kalkkvælstof«.
Da Kvælstoffet, som det foreligger i denne Forbindelse, for at
kunne virke plantenærende først skal omdannes til Ammoniak, der
efter til Nitrat, kan man paa Forhaand vente, at Kalciumcyana
midet maa være en forholdsvis langsomt virkende Kvælstofgjødning.
— langsommere end svovlsur Ammoniak. For at undgaa Forflyg
tigelse af den frigjorte Ammoniak bør det endvidere nedpløies i
.Torden i tilstrækkelig god Tid før Saaningen.
Det har da ogsaa vist sig ved de Gjødningsforsøg 3), som lige
siden Kalciumcyanamidets Fremkomst er blevet anstillet over dets
Virkningsevne, at det i al Fald maa anvendes med megen Forsig
tighed. Om det ved for kortvarigt Ophold i Jorden ikke er bleven
tilstrækkelig omdannet, vil det Baavel kunne hindre Frøets Spiring
helt, som ogsaa virke stærkt giftigt paa den mere fremskredne-
Vegetation. Som Overgjødsling er det altsaa absolut uanvendeligt.
dels paa Grund af den direkte Giftvirkning, dels paa Grund as
Ammoniakens Flygtighed.
Men selv om man iagttager Forskrifterne med Hensyn til An
vendelsestiden og Nedpløining, hænder det dog, at Virkningen er
underlegen. Navnlig paa Mosemyr (Hvidmose) er efter de i denne
Henseende Bamßt6MM6n66 Forsøg 3,f B. Larsen, H^’. v. Feilitzen
’) OnelnikerXeitun^ 1906. No. 101. «. 1251.
2) >leddelanden tran KZI. I^andtdruk»-^KademienB NO. 85
Btc»ekn«ltn 1905.
s) Se Sammenstillingen at disse Forsøg i min Afhandling: De nye Kvæl-
stofgjødninger i Tidsskr. f. det norske Landbrug 1906. VeBuden Forsø-
gene af Aschmann i Biedermanns Centralblatt 1906, S. 138; — at v. Hee^-
horst og Miither i Journal k. Landwirtsch. 1905, 8. 329 eller Liedermann^
Centralblatt 1906, S. 156; — at J. Fe/^e>lB i Liedermann» Centralblatt
1906, 8. 228 ; — af B. Schulze, ib. 1906, S. 437.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
