Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
skrueformige Fordybninger svarende til Folderne i vedkommende
Dyrs Endetarm, og i hvis Indre man altid finder Rester ak de
samme Dyrs Næring (Tænder og Ben al Fisk eller Xr^dci^r). 30
proliterne er forholdsvis urene Fosfater med kun 25—30 % Fos
forsyre, indtil 20 °/o Oxyder al Jern og" Aluminium, foruden Kisel
syre, kulsur Kalcium og ca. 6 °/o Glødningstab (Vand og organiske
Stoffer). Dyßu66n iin6yß i de samme Lag ogsaa Osteoliter (fossile
I^nnAier), fossile Tænder o. 8. v. al omtrent samme Sammensætning
som Koproliterne. Dog stiger Indholdet af Thorkalcium i Osteo
literne ofte til 16 %, medens Asken af friske Ben kun indeholder
I—21—2 °/o heraf. Righoldige Knoldefosfater med over 40 % Fosfor
syre findes som gule og rødlige Konkretioner i den bayerske Jura
formation ved Amberg.
Kridtformationens Fosfater er meget udbredte. Hertil hører
dels en Del ægte Koproliter og Osteoliter, dels saakaldte Pseudo
koproliter, d. e. Xonkrtztionyr al Fosfat al koprolitlignende Form,
der imidlertid er dannet ved Udskilning af kulsyreholdige Opløsninger
omkring en liden Hvirvel, en Land eller en Knoglestump som
Centrum. Saadanne Lag forekommer dels ved Cambridge i England,
dels mellem Aachen og Maastricht. Af større Betydning er de bel
giske og franske Kridtfosfater. I Nærheden af Mons og ved Ciply,
Mesvin i det sydlige Belgien og længere mod Øst ved Liége og
Hesbaye findes løse, gulbrune Kridtlag paa iadtil B—lo8—10 m. Mæg
tighed, hvori findes indsprængt Fosfatkonkretioner inntil Ertestør
relse, saa at Totalmassen indeholder indtil 30"/» Ca3P2 08. Dels
ved kemiske Processer (Brænding at’ Kalksten og Udludning af den
brændte Kalk med Salmiakopløsning), dels ved mekaniske Sleni
ningsprocesser og Centrifugering skilles de tungere Fosfatkorn fra
den lettere Kridtmasse. Disse Fosfater er ganske vist ikke meget
fosforsyrerige (ca. 20—25 % P205) og indeholder ofte et temmelig
stort Overskud af kulsur Kalcium, men de indeholder ikke meget
Aluminium- eller Jernoxyd og er derfor meget søgte som Super
loBlatmateriale. Denne Produktion, der for Bækkenet omkring
Liege i 1890 udgjorde 140 000 Tons, er dog i de senere Aar gaaet
en Del tilbage.
Et af de betydeligste Fosfatlag findes i den franske Kridt
formation i Departementet Somme. Det danner sandagtige Masser,
hvis enkelte Sandkorn væsentlig bestaar af Kalciumfosfat med ca.
35 % Fosforsyre. Det ligger afleiret i jettegrydeagtige Fordybninger
i en brun Kridtmasse og er overleiret af et tertiært Lerlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
