Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Ifølge v. Reis l) er Slaggens Haardhed afhængig af Forholdet mellern Ind
holdet af Jernoxyd og Jernoxydnl. Forholdsvis meget Jernoxyd giver let
pulveriserbare Slagger; bliver Forholdet FeO:Fe2 O3 større end 3 1, bliver
Slaggen i samme Grad vanskeligere at male.
Den størknede Slagge danner saaledes en mer eller mindre
porøs, haard Masse af mørk Farve. Ved længere Tids Henliggen
i Luften vil dens Kalkoverskud tiltrække Fugtighed og Kulsyre,
og Jernoxydulen vil optage Surstof, hvorved Slaggen af sig selv vil
henfalde til Pulver. Samtidig vil imidlertid den eiendom rnelige
Fosfatform, som forekommer i Slaggen, og hvorpaa dens Gjødnings
værdi beror, spaltes og blive uvirksom. Det gjælder derfor om at
undgaa denne Selvpulverisering ved Luftens Indflydelse og at male
den friske Slagge.
Fintmaling af de med Hammer foreløbig itubrudte Slagge
stykker sker enten i Kuglemøller eller i Griffinkværne, som oven
for omtalt under Benmel og Raafosfat, og Melet fintsigtes enten
ved Metaldugssigter eller ved Vindseparatorer.
Ogsaa ved Fremstilling af Staal efter Martins Metode ved Sammensmelt
ning af Raajern med Sraedejernsaffald under Tilslag af Kalk kan man faa
81a^6i-, der males til Gjødning. Ifølge de Gjødningsforsøg, som Petermann 2)
i Gembloux har anstillet med sligt Martinfosfatmel, er det brugeligt som
Fosforsyregjødning; dog er Fosforsyreindholdet i Reglen lavere end ved
Thomasmelet. Petermann opgiver 2,1 —10,8 % Totalfosforsyre.
Det store Overskud as Kalk og andre basiske Metaloxyder,
der findes i Thomasslaggen, bevirkede, at man i Begyndelsen ansaa
det heri forekommende Fosfat, der ligesom de mineralske Raafos
fater er aldeles uopløseligt i Vand, for at være uskikket til direkte
Gjødningsbrug. Dette Ræsonnement syntes ganske naturligt at
finde en Støtte i en Betragtning af de forskjellige Kalciumfosfaters
Sammensætning og Opløselighed; man har nemlig:
Superfosfat Forholdet mellem Kalk CaO og Fosforsyre P2P2 O3 som 100: 39
Difosfat - — — » — — » 100: 78
Trifosfat — — — — » — — » 100:117
I Thomasfosfatet er Forholdet mellem Fosforsyren og den
hermed forbundne Kalkmængde som 100 : 156, hvorefter man ved
Analogi skulde slutte, at det maatte være endnu mere uopløseligt
og ogsaa mere uvirksomt end de naturlige Raafosfater. Da det
ogsaa paa Grund af det store Jernindhold maatte formenes at være
mindre skikket som Superfosfatmateriale, søgte man (D. R. P.
x) Zeitsc-hrift fur angewandte Chemie 1892, S. 229.
2) Biedermanns Centralblatt 1903, 8. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
