- Project Runeberg -  Læren om de saakaldte kunstige gjødningsstoffer : deres fremstilling, sammensætning, egenskaber og virkning /
143

(1907) [MARC] Author: John Sebelien
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
K2SO4), men da det er rigere paa Kogsalt end Kainiten og krit
for Magnesiasalte, er Navnet ikke berettiget 1 ).
Torvaske er efter Torvens Beskaffenhed af meget forskjellig Beskaffen
hed. Da de torvmosedannende Planter som Regel udmærker sig ved Fattig
dom paa Fosforsyre og Kali, er Asken ikke rig herpaa. Efter v. Wolff inde
holder Torvasken som Regel neppe 1 % Kali og kun lidet mere Fosforsyre.
To af Werenskiold udførte Analyser af norsk Torvaske gav :
(1885) 0,51% Kali; 3,49 % Fosforsyre
Stenkulsasken er i Regelen endnu fattigere paa plantenærende Bestand
dele, især de BaiNlN6NBlN6it6<i6) BlaF^6i!.Fti^6 Dele; og da disse ofte indeholder
plantegiftige Stoffer (f. Ex. Kalciumsulfid), er Stenkulsaskens Gjødningsværdi
i det hele taget temmelig ringe, og den maa desuden bruges med stor For
sigtighed, idet man først lader den ligge tilstrækkelig længe i Luft til Sulfi
dernes Oxydation til Sulfat. Kali- og Fosforsyreindholdet er som oftest 0,1
0,2 % at hver, ofte ikke engang det. I saa Fald er den altsaa ikke rikere
paa disse Stoffer, end almindelig Agerjord i og tor sig pleier at være, og man
forstaar da, at dens Indblanding i Jorden ikke kan frembringe nogen Beri-
Z6186 paa disse Plantenæringsstoffer.
Sukkerbeten er som bekjendt meget kalirig (se 8. 10). I den indtørrede
Drank etter Betesukkermelassens Forarbeidning til Brændevin har man en
Kilde til Tndvinding at Kali, som til visse Tider har spillet nogen Rolle.
Asken fra saadan Drank indeholder nemlig ca. 50 °/0/0 Kali.
Kali af animalske Produkter. 2)
Den raa Faareuld indeholder indtil 60% »Uldsved«, der fjernes i Uld
vaskerierne. Denne Masse bestaar foruden af saakaldt Kolesterin og lignende
organiske Stoffer af ca. 20 % opløselige Kalisalte. De organiske Bestanddele
oparbeides til Lanolin (Uldfedt), de uorganiske til Kali. Af 5000 kg. Raauld
«kal man kunne indvinde 152 kg. raat Kaliumkarbonat.
Kaliholdige Mineralier.
Feldspat.
Den rene Ortoklas indeholder over 16 °/o Kali. De mange
Forslag til industriel Indvinding af dette Kali i opløselig Form
kar ikke ført til noget Resultat.
Ligeledes foreligger der en Mængde Forslag og Forsøg paa at
benytte saavel selve Feldspaten som feldspatholdige Bergarter,
’) Beretning fra den keniiske Kontrolstation i Trondhjem 1901. 8. 9—lo.
2) H. Ost: Lehrbuch d. chem. Technologi. 1903. 8. 124.
(1899) 0,18 » -^ 0,74 » — 4,20 °/o Kalk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjodning/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free