Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØ VDINGEN.
35
»Nej, ved min Ære! tro ikke saa slet om mig. Jeg kommer tværtimod i Er-
kjendelse af min Uret for at stille mig til Eders Befaling.«
»I mener?«
»At tilbyde Eder al den Oprejsning, en Adelsmand er den anden skyldig.«
»Ak, Kaptajn Lykke!« svarede Brokkenhuus med et sørgmodigt Smil; »se
ret paa mig. Jeg er en gammel, graahaaret Mand, tilmed en stakkels Krøbling; det
vilde kun baade mig lidt at søge Oprejsning i at slaas med Eder. I gamle Dage
var jeg altid rede til at afgjøre mine Stridigheder med Sværdet, men det er længe
siden. En af mine Fjender gav mig her i Panden dette Mærke, der tog mit højre
Øje med sig, en Anden, lidt ubehændigere, knuste med en Kugle mit ene Knæ; hvis
mine Modstandere levede, vilde de have kunnet fortælle Eder, at Fejghed ikke hørte
med blandt mine Fejl, men de ere døde begge To, jeg tror det var før I blev født,
min kjære Herre! selv er jeg nu næsten blind og maa dertil dølge min Brøst saa
godt jeg kan, at jeg ikke mister min Bestilling, hvilket vilde gjøre mig til en Stodder;
Alderen er kommen, Kaptajn Lykke! jeg maa finde mig i, at Folk fornærme mig, og
takke dem, der fornærme mig mindst.«
»O, Hr. Lehnsmand! I ydmyger mig dybt; hvorledes skal jeg gjøre min For-
seelse god igjen? Jeg vil gaa til Kongen imorgen, i dette Øjeblik, og bekjende for
ham, at Skylden ligger paa min Side. Tro blot, jeg beder Eder, at hvis jeg før
havde vidst, hvad I her siger, jeg da aldrig skulde have tænkt paa at fri mig fra
min Skyld ved at vælte den over paa Eder.«
»Ja, i Sandhed, Kaptajn! jeg tror Eder!« svarede Lehnsmanden med et
vemodigt Smil, der forskjønnede hans vansirede Træk, »jeg tænker for ridderligt om
Eder til at antage, I vilde fornærme en værgeløs Mand, men ligesaa lidt har I for-
modentlig betænkt, at I for Øjeblikket endnu mindre end jeg tør give eller modtage
nogen Udfordring til Kamp.«
»Eja! kjære Herre!« svarede Kai leende, »det skulde jeg dog mene. Har I
modtaget Skrammer i Eders tidligere Kampe, saa har jeg min Tro givet nogle; jeg
forstaar ret godt at føre min Klinge og fordrer ikke bedre, end hvad Lykken beskærer.
Hvorfor skulde en tapper Adelsmand ikke have Lov til at slaas, naar Lejligheden var
derefter?«
»Fordi en tapper Adelsmands Arm tilhører Fødelandet i disse Dage, da
Fjenden staar for Døren.«
»Jeg fornemmer nok, at jeg bestandig skal have Uret ligeoverfor Eder,«
svarede Kai; »men lige meget, I er en gjæv og ridderlig Herre, Lehnsmand Brokken-
huus 1 og jeg ønsker intet bedre, end at jeg fra denne Stund af turde regne mig blandt
Eders Venner.«
»Det skal I have frit Forlov til,« sagde den Gamle, idet han drog sin Handske
af og rakte Kai Haanden. »Farvel,’Kaptajn! og tak for den Glæde, I har forvoldet
mig iaften.«
»Imorgen gaar jeg til Kongen,« ytrede Kai bevæget. »Jeg faar ikke Ro, før jeg
har bekjendt hele Sagen for ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
