Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
GJØNGEHØVDINGEN.
Det var tydeligt at se, hvor megen Umage Tateren havde anvendt paa sit
Ydre den Dag. Hans korte, sorte Skæg var omhyggelig skilt til begge Sider. Haaret
var redet glat tilbage fra den høje og brede Pande, hvis Hvidhed, hvor den plejede
at være beskyttet af Huen, dannede en paafaldende Modsætning til det øvrige sol-
brændte Ansigt. Istedetfor Sejlgarnet, hvormed Koften ellers holdtes sammen, havde
han idag bundet den med røde Uldsnore, og det brede Bælte omkring Livet, hvori
han bar en Kniv med Hjortetaksskaft og en blankpoleret Tinske, fuldendte denne Dragt,
der efter Ibs Formening ikke lod noget tilbage at ønske.
Pludselig opstod en Mumlen blandt Mængden. »Nu komme de,« hviskedes
der fra alle Sider, og man saae en Hofkavaler vise sig i Slotsdøren og sige nogle
Ord til Løberne. Den ene af disse sprang ned ad Trapperne over Gaarden og raabte:
»Hans Majestæts Vogn skal kjøre frem.«
Derpaa vendte han igjen tilbage til sin Post. Straks efter holdt Vognen foran
Hovedtrappen, og Mængden trængte sig nærmere henad mod Slottet for at faa et
Glimt at se af de høje Herskaber, naar de stege ind.
Ib blev reven med i Strømmen. Blandt alle Tilstedeværende var han den,
der ventede med størst Utaalmodighed. Flere Gange foer han med Haanden op over
Panden, hans Hjerte bankede, hans mægtige Lemmer skjælvede, en ængstelig Frygt
begyndte at vaagne ved Tanken om, at man muligt kunde have glemt ham og den
vigtige Anledning, hvori han var kommen.
Idet han nærmede sig Trappen, saa han Kai holde tilhest foran Dragonerne.
Han gjenkjendte ham og udstødte et Glædesskrig, derpaa dukkede han sig ned og
søgte at bane sig Vej mellem de Foranstaaende, men det var haandfaste Folk, han
havde at gjøre med. Enhver blev paa sin Plads, og efter flere gjentagne Forsøg er-
kjendte han det umulige i at naa Trappen. Sveden brast ud af hans Pande, og da
han saa ned paa sin Dragt, opdagede han til endnu større Smerte, at hans nylig saa
pyntelige Udseende var aldeles tilintetgjort. Han hævede sine Arme og udbrød med
en bønlig og bævende Stemme:
»Aa lad mig komme frem i Guds Navnl«
»Hvor agter Du Dig hen, dit lange Spektakel?« spurgte Ridefogden, som stod
i hans Nærhed. »Synes mig dog, at Du kan være ret vel fornøjet med den Plads,
Du har, alt imens Du staar blandt lutter ærlige Folk.«
»Ak, Foged!« bad Ib, »vær ikke streng. Jeg skal jo hen at tale med Dron-
ningen.«
Disse Ord bleve besvarede med en almindelig Latter.
»Natmanden skal tale med Dronningen,« raabte En i Klyngen. »Lad ham
dog komme frem.«
Under den Munterhed, som derved opstod, var Ib bleven Gjenstand for Alles
Opmærksomhed. Nogle Enkelte af de Nærmeste følte sig bevægede af det bønlige og
smertelige Udtryk i hans Ansigt og rykkede tættere sammen; derved opstod en Smule
Plads. Han trængte sig frem, endnu en Kamp, og et jublende Skrig tilkjendegav hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
