Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX.
En Fælde.
Efter at Maanen var gaaet ned, blev Natten mørk og taaget. Denne Omstændighed
begunstigede Flygtningene, som, tavse og lydløse, vedblev at snige sig frem
i de store Skove, der omgive Landet mod Øst. Nedenfor Skrænterne af disse udbredte
Havet sin frosne og snebedækte Flade. Flere Gange hørte man den dumpe Lyd at
Hestetrav og Fodtrin paa den haarde Jord, men Gjøngerne fortsatte ubemærkede deres
Vej ned til Søen.
Da Faren syntes at være overstaaet, gik Ib hen til Kaptajnen og udbrød
dæmpet:
»Jeg tænker ellers, at vi narre Svenskerne denne Gang.«
»Maaske,« svarede Kernbok.
»Aa jo, det gaar nok. Her ned imellem Sumpene ved Bugten vove de sig
knap, lad være der fast ikke er en Smøge i det hele Land, uden at I jo have været
der og udbredt Sorg og Fortræd allevegne.«
»Det er saa en Krigsmands Lod i Ufredstid,« svarede Kernbok.
»1 sige det ikke. En Krigsmands Lod er at slaas i ærlig Kamp, saa godt
og saa længe han mægter, men ikke at drive Hærværk og Vold mod værgeløse
Kvinder og Børn.«
»Hvad har Svensken gjort eders Kvinder og Børn?«
»Jeg skal fortælle Jer en Historie derom,« svarede Ib, idet han greb Kernbok
i Armen. »Hist nede udenfor Skoven, hvor I gaar over Broen fra Jungshoved, tjente
en fattig Pige hos den rige Ørremandsgaards Frue. Svensken plyndrede Fruens Hus,
og da de ikke fandt saa store Midler, som de havde ventet, grebe de Fruen og pinte
hende, de grebe ogsaa hendes Tjenestepige, lagde en Trommestreng om hendes Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
