Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
GJØNGEHØVDINGEN.
»Hans Gang hernede kommer mig sær mistænkelig for,« ytrede Svend. »Lad
os se at udfritte ham.«
»En god Morgen, Du ærlige Tam!« raabte Ib. »Hvad driver Du omkring
efter paa denne Tid af Døgnet?«
Tams Stemme skjælvede, medens han svarede:
»Jeg ventede paa Jer.«
»Paa os,« sagde Svend. »Det burde Du ikke gjøre, Tam! sidst vi taltes ved,
advarede jeg Dig for at komme paa mine Veje oftere og sagde, at Du vilde være en
Dødsens Mand, hvis det skete.«
»Ja, Du gjorde saa, Svend, og der var heller ingen Ulykke sket, om Du stod
ved dit Ord, for saadan som det nu er med mig, kan det dog ikke blive ved.«
Tams læspende Stemme var under de sidste Ord afbrudt og utydelig, han
kæmpede med sig selv og hviskede næsten uforstaaeligt:
»Aa, Svend! jeg har været en stor Synder imod Dig, men jeg har ogsaa lidt
svart derfor og bedet om Forladelse, hver Gang det randt mig isinde, og saa var
Vorherre saa god at høre efter hvad jeg sagde, og at optænke den Maade, hvorpaa
jeg skulde gjøre min Fejl god igjen. Derfor kom jeg herned iaftes, da jeg saae, I
begyndte paa Jeres Arbejde.«
»Iaftes?« gjentog Svend.
»Ja, jeg har staaet deroppe bag Brombærrankerne den hele Tid, lad være det
varede saa længe, og mine Lemmer de bævrede af Kulde.«
»Hvorfor tøvede Du da imedens?«
»Jeg skjøttede ikke om at gaa herned, imens de Andre vare tilstede, for-
medelst jeg vidste, hvordan de vilde spotte og haane mig; saa blev jeg, hvor jeg
var, indtil jeg kunde træffe Dig alene. Ib regner jeg for ingenting, han veed dog alt,
hvad Du veed.«
Svends første Heftighed havde lagt sig, medens Tam talede. Ved hans
Ytringer over Ib, smilede han og udbrød:
»Du saae da alt, hvad vi toge os for hernede?«
»Ja, jeg saae ogsaa forgangen Morgen, at I lode Tønden trille ned i Aaen.«
»Du!« udbrød Begge forundret.
»Jeg veed ogsaa, hvad der var i den.«
»Veed Du ogsaa, hvor den er?«
»Du staar paa den.«
Svend var i højeste Grad forundret, Tam vedblev: »Det var mig selv, der
dannede Vaagen, I lode den trille ned i, eftersom jeg havde mit Aalegarn staaende
ude i Hullet. Da jeg fiskede Garnet op, kom Tønden for en Dag, og jeg halede den
paa Land. Jeg laa oppe paa Loftet hist ovre i det Hus, I toge ind i om Natten, og
hørte hele Jeres Samtale. Da jeg fik Tønden at se og fornam de mange Penge rasle
indenfor, blev jeg saa sjæleglad og lagde mig ned paa mine Knæ og gjorde en god,
lang Bøn til Vorherre og sagde ham mangfoldige Tak, fordi han havde maget det
saadan, at jeg nu kunde gjøre noget af min Synd imod Dig god igjen; thi gravede
jeg Tønden ned i den dybe Sne og holdt Udkig, til Du kom tilbage.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
