Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
GJØNGEHØVDINGEN.
en Pistol med opspændt Hane, og før jeg skulde lade mig skille fra Eder, strenge
Herre! sætter jeg Pistolløbet for eders Hoved og trykker af. Saa saare der falder en
Mand igjen, skal jeg tage hans Hest, men indtil da faar I at finde Jer i mit Selskab.
Sig Folkene, at de skulle lade deres Karabiner paany, og naar vi komme Svend lidt
nærmere, saa lad dem tage Sigte efter Hesten, Mændene fange vi siden.«
Manheimer skar Tænder af Raseri, men han gav sine Ryttere Befaling
til at lade.
»Ser I, hvor det blivér lysere, efterhaanden som vi komme frem,« vedblev
Kulsoen, »vi hale godt ind paa dem. Men hvad er det? Nu holder Slæden jo stille.«
I det svage Lys, som den frembrydende Dagning kastede ned mellem Træerne,
henad den Linie, som Grøften dannede i Skoven, saae man en mørk Gruppe adskilles,
efter at den havde staaet et Øjeblik stille.
»Nu drage de videre,« hviskede Kulsoen. »Lad os sætte ind paa dem, det
bedste vi kunne. Før det bliver lyst, skulle vi være Ejere af Skatten.«
Hun slog sine Hæle mod Hestens Sider og vedblev: »I har ikke nødig at
være bange for mig, ædle Herre! om de end ligge paa Lur dernede og skyde efter
os. Jeg sidder her bagved, saa rart dækket af Eder, og det skulde være et slemt
Stykke Bly, der kunde gaa igjennem os Begge.«
»Du skal komme til at klæde Stejle og Hjul, naar vi have den Tur vel over-
staaet,« svarede Manheimer.
»Aa, det siger I kun for Spøg. I er endda ikke den Første, der har gjort
mig det Løfte, men der er tidt en lang Vej fra Mund til Hjerte. Først dele vi Mønten,
saa giver Resten sig siden.«
Da Rytterne kom til Grøften, fandt de Broen afkastet. Manheimer udstødte
en skrækkelig Ed, idet han standsede Hesten.
»Hvad gjøre vi nu?« mumlede han.
»Jeg tænker, vi jage Sporerne i Hestens Sider og sætte over,« svarede
Kulsoen.
»Den kan ikke springe over med os Begge.«
»Det gaar nok, lad os prøve det.«
Manheimer rykkede Hesten tilbage og gav sine Folk Befaling til at sætte
over Grøften, Tre for Tre.
Springet blev prøvet, og alle Rytterne naaede lykkeligt over. Paa samme
Tid løsnedes to Skud bag de nærmeste Træer, og to Mænd faldt.
»Se saa!« udbrød Kulsoen, medens hun lod sig glide ned paa Jorden og greb
en af de Faldnes Heste i Tøjlen. »Nu begynde vi igjen; Dagen bryder frem, og vi
have ikke langt tilbage.«
Hun besteg Hesten, og idet Forfølgelsen fortsattes med slappe Tøjler og for-
doblet Hurtighed, tog Konen en Blikflaske frem af sin Koftelomme under Kappen og
tømte den. Det var nu efterhaanden blevet saa lyst, at man tydelig kunde skjelne
alle de nærmeste Gjenstande. Træerne stode mere enkeltvis, og Underskoven blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
