Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXII.
Sidste Forsøg.
Det lange Ridt havde omsider udtømt Hestenes Kræfter, og Rytterne maatte ofte
bruge deres Sporer. Efterhaanden som de nærmede sig Slæden, syntes
Mændene, der kjørte den, at være forsvundne, man saae blot Hesten i hurtigt Trav
og med fremstrakt Hals jage ud fra Skoven hen over de aabne Marker.
»Giv eders Hest Sporen, strenge Herre! og lad os komme hurtigere afsted,«
stønnede Kulsoen. »Om I kjendte Svend Gjønges Finter saa vel som jeg, vilde I ikke
sætte Lid til, at vi ere ham saa nær. Han kan slippe fra os endda.«
»Aa, hvad Djævlen!« raabte Manheimer, »den Karl kan da ikke flyve bort.
— Se der, Mord og Bøddel! nu have vi vundet Spillet.«
Medens Kaptajnen talede, saae man en Afdeling Ryttere svinge ud fra Hegnet
og sprede sig hen over Marken foran Manheimers Skare. Det var Oberst Sparres,
Dragoner, som først i Dagningen havde fundet Vej igjennem Skoven. De bleve hilsede
af deres Kammerater med et jublende Frydeskrig, medens de i en enkelt Linie joge
opad Bakkerne ved Dalby Kirke for at afskære Slæden Vejen.
Manheimer svingede sin Pallask og udstødte et Triumfskrig.
»Naa, Fruentimmer!« hviskede han, »hvad siger hun dertil?«
»Ja, jeg siger som før, at vi have ham ikke endnu.«
Straks efter forandrede Slæden sit Løb og bøjede ind over Marken i en skraa
Cuit Btlar: Gjøngehøvdingen. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
