Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
203
»Endelig!« raabte Manheimer, idet han jog Sporerne i den skummende Hests
Sider og foer hen til Stedet. Sparres Ryttere havde allerede dannet en Kreds om
Flygtningene, som stode blege og med blottede Hoveder ved Siden af deres Hest,
der var sunken til Jorden af Træthed.
»Svend Poulsen!« raabte Anføreren for Sparres Folk.
»Øltønderne?« brølede Manheimer.
Kulsoen udstødte et Skrig, da hun saae Mændene. Manheimer var den Første,
som endte denne Forvirring, han kastede Tøjlerne til en af sine Folk, sprang af Hesten
og banede sig Vej til Mændene.
»Hvem af Eder er Svend Poulsen Gjønge?« skreg han.
»Ingen af os!« svarede den Mindste af Flygtningene med en hæs og læspende
Stemme.
»Ingen af Jer!« gjentog Kaptajnen rasende. »Mord og Ild og Bøddel 1 hvem
ere I da?«
»Ak, naadige Herre!« svarede Ordføreren, »skaaner vort usle Liv. Vi ere
kun to fattige Bønder, der skulde have været op til Bregentved efter Gjordemoderen.
Dengang vi inat kom ind i Sparresholms Skove, saae vi nogle Folk, der rendte deres
Vej til alle Sider, de varede os ad, at vi skulde skynde os, hvis vi havde vort Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
