Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
221
»Ja.«
»Og I bleve forfulgte?«
»Lidt.«
»Men Du slap dog helskindet fra dem?«
»Ja, min høje Konge!« svarede Svend smilende, »jeg havde for travlt i eders
Tjeneste til at lade mig saare.«
»Profecto!« udbrød Frederik, idet han fornøjet gned sine Hænder. »Jeg har
hørt mange af dine Streger fortælle, dem vor Borgermester Nansen ogsaa vidste at
tale om, men denne sidste vil jeg kalde for den bedste. — Om Gud havde givet
Danmark mange af dine Lige, da skulde der vel have været os bedre Vilkaar be-
skikket.«
»Jeg siger ikke nej dertil,« svarede Svend frimodig.
Kongen gik hen til Vinduet og saae ned i Gaarden.
Mod dette Vindue havde lb uafbrudt rettet sit Blik, siden Svend forlod ham.
Da han saae Kongens Ansigt indenfor Ruden, tog han sin Hue mellem Hænderne og
knælede ned i Sneen.
»Hvem er den Mand?« spurgte Frederik den Tredie.
Svend kastede et Blik ned paa Ib og svarede:
»Det er en Mand, som jeg skylder megen Taksigelse. Uden hans Hjælp vilde
jeg ikke have kunnet udrette Eders Majestæts Ærinde.«
»Jeg synes at have set ham tilforn.«
»Ja, han kommer idag for at bevise, hvor troligt han har opfyldt det Løfte,
han dengang aflagde.«
»Hvilket Løfte?«
»At være Eders Majestæt en god og ærlig Stridsmand.«
»Nu erindrer jeg det, han fremstillede sig for os ifjor paa Jungshoved. Vi
lade ham komme op.«
»Jeg tror, at han kun venter paa Tilladelse dertil.«
»Men vore Penge, Gjøngehøvding! jeg ser alene en skudt Hjort paa din Slæde.«
»Hjorten er vor Pengepose,« svarede Svend. »Formedelst vi havde ingen bedre.«
Under denne Samtale var Ib bleven liggende paa Knæ nede i Gaarden ved
Siden af Slæden; hans smaa, sorte Øjne vare ufravendt rettede mod Vinduet. Da
Kongen gav Tegn, sprang han op, kastede Hjorten over sine Skuldre og ilede op ad
Trapperne til Værelset.
»I Sandhed!« sagde Kongen, henvendt til Gabel, »det er første Gang vi have
modtaget Landets Skat under den Forsegling.«
Døren gik op, Ib traadte ind med Hjorten over sine brede Skuldre og med et
Smil, der uden Tvivl viste den smukkeste Rad Tænder, som fandtes paa Slottet. Han
lagde Hjorten indenfor Døren og vovede ikke at træde frem i Salen. Hans Dristighed
var forsvunden i dette Øjeblik, sky og ængstelig som et Barn kastede han sit Blik
hen til Svend, som om han vilde opfordre ham til Bistand. Idet Kongen gik hen til
ham, gjorde han pludselig et uhyre langt Skridt nærmere hen mod Svend og sank
derefter paa Knæ, med Huen trykket tæt ind mod Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
