- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
231

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

231

»Ja.«

»Saa gaa, og lad kun din lille Pige blive tilbage.«

»Ja!« svarede
Ib, og han stak
sin Sabel i Skeden,
vendte de maal-
lose og forbavsede
Drikkebrodre
Ryggen og forlod
Salen.

Denne Mand,
hvis uformodede
Mellemkomst saa
pludselig endte
det truende Op-
trin, var Kaptajn
Kernbok.

Da Ib kom
ned i Gaarden,
saae han Fogden,
som bleg og ry-
stende stirrede op
til Riddersalens
Vinduer. Ibs første
Følelse var Harme

over, at Kasper havde listet sig bort, men da han kastede sit Blik paa den gamle
Mands svage og henfaldne Skikkelse og bemærkede den Angst, som alle hans Træk
i dette Øjeblik udviste, lagde han sin Haand paa hans Skulder og udbrød:

»I skal ikke være bange for Inger. De gjøre hende ingen Fortræd. Jeg
traf en Mand deroppe, som har sagt god for hende.«

»Hvem var det?« spurgte Fogden forundret.

»En svensk Høvedsmand.«

»En Svensk?« gjentog Fogden sukkende. »Det skal nok hjælpe os.«

»Lad eders Frygt fare, Kasper!« sagde Ib tillidsfuldt, »hvad den Mand lover,
vil han holde, han er saa brav som Nogen af os, vel bedre dertil; thi jeg saae ham
engang handle mod sine Fjender saadan, som vi vilde tøve at handle mod vore Venner.
— Men hun kommer jo ikke,« vedblev han talende med sig selv, »og han er ene
mod Seks, og Støjen tiltager deroppe, — jeg skulde dog maaske ikke være gaaet bort.«

Som Ib bemærkede, tiltog Støjen i Riddersalen paa en foruroligende Maade,
Latter og Sang afvekslede med Skrig og højrøstede Stemmer. Lidt efter syntes disse
at ophøre for en ny Underholdning, under hvilken man saa Drikkebrødrene fare forbi
Vinduerne i taktmæssige Bevægelser og med brændende Lys i Hænderne. En til-
tagende Frygt bemægtigede sig Ib.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free