Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
235
kommer vist Historien om Pigen med Trommestikken, den have vi maattet fordøje
daglig lige siden Fastelavn.«
tingen Strid, Kammerater, ingen Strid!« raabte en Anden. »Kernbok skal
have Lov til at prædike og vi til at beholde Pigen, saa har Enhver faaet sin For-
nøjelse.«
»Eders Dom er partisk, Kaptajn Ziegler!« svarede Kernbok, »men det gjør
intet til Sagen, siden det aldrig falder Nogen ind at underkaste sig den.«
»Min Tro, Kaptajn Kernbok! I gjør Uret i at vise Eder saa ufornøjelig, for
naar en Mand viser sig ufornøjelig, er han altid vis paa at mishage sine Venner, og
naar man mishager sine Venner, kommer man i Klammeri med dem. Men naar man
kommer i Klammeri, saa er der altid en vis, lille Kaptajn Ziegler ved Haanden, en
født Elsaszer, der er bleven døbt i Blod paa alle Tysklands Valpladser, og som for-
staar at bruge sin Kaarde, som en Klapperslange bruger sin Braad.«
Kernbok smilede. »Hvorledes Kaptajn Ziegler bruger Kaarden, skal jeg ikke
kunne sige, siden jeg hidtil kun har haft Lejlighed til at beundre hans Færdighed i at
bruge Munden.«
»Og 1 bevæges ikke ved denne Færdighed?«
»Ak nej, i Sverrigeland frygte kun Børn og Kvindfolk for Tordenskrald. For-
øvrigt fatter jeg heller ikke ret, hvad I mener.«
Enhver af Tilhørerne forudsaa, hvorledes denne Samtale efter al Sandsynlighed
vilde ende, og nærmede sig Kernbok og Ziegler, vekselvis opmuntrende Begge med
Latter og Bifaldsraab. Inger blev staaende udenfor Kredsen. I dette Øjeblik tænkte
man ikke længer paa hende.
»Min allerkjæreste Hr. Kaptajn!« vedblev Ziegler med et spottende Smil, »jeg
mener kun, at naar man har en saa ubegribelig Lyst som I til at ville spille Hov-
mester for sine Kammerater, bør man ogsaa besidde Evnen til at gjøre den gjældende.«
»Og denne Evne forekommer det Eder, at jeg fattes?«
»Jeg har idetmindste aldrig set Beviser paa den.«
»Lad det ikke forundre Eder, Kaptajn!« svarede Kernbok, »jeg benytter kun
mine Evner, hvor jeg tror, de ville være vel anvendte, og kaster ikke Perler i Havet.«
Endskjøndt det fra Begyndelsen af havde været Kernboks Ønske saa vidt
muligt at undgaa Striden, lykkedes det ham dog ikke at vedligeholde den Rolighed
og Kulde, hans Hensigt fordrede. Zieglers Ord og endnu mere de haanlige Miner,
som ledsagede dem, bragte efterhaanden hans Blod i Bevægelse.
»Min Hr. Kaptajn!« sagde Ziegler, »vi spilde vor Tid med at kløve Ord, og
den lille Pige der finder det besynderligt, at seks brave Høvedsmænd have tøvet saa
længe med at bevise hende deres Hyldest. I nægter os Forlov dertil, og vi beder
Eder derfor godvillig at forlade Salen. Jeg siger godvillig, da I ellers vilde tvinge
os til at sætte Eder udenfor Døren med Magt.«
Kernbok traadte et Skridt nærmere mod Ziegler.
>1!« udbrød han.
Ziegler saae smilende hen paa Officererne og svarede: »Jeg tror virkelig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
