Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
GJØNGEHØVDINGEN.
Fru Elsebeth tav, lige overrasket over Begges Ytringer.
»Jeg synes, Eders Naade sagde noget,c udbrød Ib med en polisk Mine.
»Hvor bor da denne Skytte, mod hvem man har saa mange Hensyn
at tage?«
»Ja, lad os saa kun drage videre,« svarede Ib med et veltilfreds Nik, »nu
forstaar jeg Naadigfruens Mening.«
Straks efter drejede de ud fra Skovvejen, opad mod Landsbyen Roneklint.
»Nu har jeg dem, hvor jeg vilde,« tænkte den listige Vagtmester, medens
han skred foran med de længste Skridt, han mægtede at tage. »Og jeg har da
alligevel virket noget godt idag, saa slet den end begyndte. Naar lille Jomfru Karen
først kommer og beder med sin bløde Stemme, saa siger han Ja, og vi faa ham
lokket til en Bedrift, hvorved han glemmer den Sorg, han nu sidder og kvæler sig
med derhjemme.«
Samme Eftermiddag, to Timer senere, saas flere Mænd i smaa Hobe komme
ud fra Gjerderød og Rekinde, to Landsbyer, hvor Gjøngerne under Krigen især havde
deres Tilhold. De droge nedad mod Høfdingsgaard og vare Alle bevæbnede med
Musketter og korte, brede Sabler.
Den foregaaende Dag havde Svend sammenkaldt sine Folk og uddelt Penge
blandt dem. Dette gjorde en overordentlig Virkning paa Gjøngerne, og Svend steg
særdeles i deres Mening. De nøjsomme ansaa for en Gunst, hvad der tilkom dem
som Ret. Det var desuden første Gang, de havde modtaget Løn for deres Tjeneste.
Der herskede en tilfreds og munter Stemning blandt dem denne Eftermiddag,
og Udtrykket i deres Ansigter lod formode, at den Anledning, i hvilken de droge
frem, maatte være dem særdeles kjærkommen. Da de naaede den lange Skovstræk-
ning, som dengang gik fra Neble rundt om Høfdingsgaard i lige Retning ned til Ulfs-
sund, stege Mændene over Gjærdet og forsvandt mellem Træerne. Paa den samme Vej
kom straks efter et Ryttertog tilsyne, bestaaende af to Mænd og to Damer. Det var
Fru Elsebeth og hendes Datter, ledsagede af Svend Gjønge og Ib.
Svend red ved Siden af Karen. Over hans blege og sørgmodige Aasyn
svævede et venligt Smil, hver Gang den unge Dame talte, og dette skete temmelig
hyppigt. Fruen derimod sad stiv og ordknap paa Hesten og stirrede frem foran sig,
som om hendes Sidemand, den stakkels Vagtmester, aldeles ikke havde været
tilstede.
Det var gaaet med Svend, som Ib formodede; hans Livlighed vendte efter-
haanden tilbage under Indtrykket af Karens milde og blide Øjne og den Tankeveks-
ling, som det forestaaende Tog fremkaldte.
Hans Hoved hævede sig, og hans Figur blev mere rank, medens han over-
vejede Faren og Midlerne til at beherske den. Hans Sorg var imidlertid traadt til-
bage, eller var det maaske netop den, der ansporede ham til ny Virksomhed? Det
er jo saaledes Tilfældet, at Ulykken, der bliver en Afgrund for den Svage, er en Bro
for den Stærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
