- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
300

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3oo

GJØNGEHØVDINGEN.

»hvorfor sidder Du der og betragter mig saa stift? — Aa ja, Du mener vel, at det
var min Skyld; Gud Fader lod hende dø, som hun havde levet, bestandig til et Offer
for Andre.« Da Svend ikke svarede, vedblev han: »Jeg red ind paa Jungshoved
Slot, dengang jeg søgte Doktoren, og fortalte dem, hvad der var sket Fru Else
lovede at skikke os Hjælp ned, det snareste hun kunde.«

»Gud bedre det for Hjælpen! gid de vilde lade komme vor gamle Præst, at
han kunde læse hende Herrens Velsignelse, saa har hun intet videre fornødent.«

»Jeg tror, jeg hører Hestetrav,« ytrede Ib lidt efter, »om det skulde være

Hr. Jørgen selv, som rider ud i den mørke Nat?«

Han rejste sig og gik hen til Vinduet. Svend lagde den Dødes Haand tilrette

og bredte Lagenet ud over hende. Straks efter nærmede sig Lyden af Stemmer,
Døren gik op, lb udstødte et Forundringsraab, det var Julie Parsberg, som traadte
ind i Stuen. Rideknægten blev staaende udenfor med begge Hestes Tøjler i Haanden.

»Jomfru Parsberg!«
udbrød Svend forbavset,
idet han rejste sig, »I
her?«

Julie gik hen til
Svend og strakte ham
begge sine Hænder
imøde.

»Finder I maaske,
at dette Offer er større
end dem, hun har
bragt mig?« spurgte
Julie med hele den
bløde og indtagende
Magt, hun vidste at
lægge i sin Stemme.

»Nej!« svarede
Svend, »men nu har
hun fuldbragt alle sine
Ofre, og I kommer for
silde.«

»Til at hjælpe hende, ja, det veed jeg. Straks efter at vi vare redne hjemme-
fra, mødte vi Lægen, der fortalte os denne sørgelige Tildragelse. Mit Ansigt, Gjønge-

høvding! og mine Taarer kunne sige Eder, hvad jeg føler.«

»Men hvorfor er 1 da kommen?« spurgte Svend.

Ib tog Ordet.

»Den naadige Jomfru begjærer vel endnu engang at se hende, hvem hun er

kommen i Tanker om at skylde saa meget.«

Julie syntes ikke at fatte det spottende i disse Ord. Hun svarede:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free