Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Det maa vi,« svarede Ib. »Og naar vi saa bringe dem tilbage —?« til-
føjede han spørgende, med Blikket ufravendt rettet paa Svend.
I dette Spørgsmaal laa større Kløgt, end Svend hidtil havde anvendt i alle
sine Betragtninger. Det indeholdt Tvivl om, at han selv efter et lykkeligt Udfald
vilde være kommen et Skridt fremad mod sine Ønskers Maal.
»Ja, Du har Ret, Vagtmester!« sagde han med et Suk, »naar vi have gjort
det, saa have vi handlet, som vi pleje, og raget Kastanier ud af Oden for dem, hvis
Lige vi ere for ringe til at være, medens dog deres Velfærd ligger i vore Hænder.«
Ib troede, at han burde udtrykke sig endnu mere uforbeholdent, derfor til-
fejede han:
»Men naar vi have opfyldt deres Ønsker, ville de saa opfylde dine Ønsker?«
»Mine Ønsker!« gjentog Svend med et næsten ængsteligt Blik tfl Ib. »Hvad
mener Du?«
Ib saae op i Luften, men svarede ikke, og der fandt nu et Øjebliks Tavshed
Sted, som afslørede Svend mere af hans eget Indre, end hele det foregaaende Optrin
havde været istand til. Ibs Ord havde foijaget hans Drømme og bragt Kulde over
alle disse henrivende Skabninger af en glødende Fantasi. Men Følelserne trængtes
kun tilbage for at give Plads for en roligere Eftertanke, mindre lykkelig uden Tvivl,
men nærmere Virkeligheden, længere fra Himlen, men derfor ogsaa nærmere Jorden.
Og som om han pludseligt havde besluttet at hæve sig over dette Kaos af mod-
stridende Tanker, der beherskede hans Indre, rejste han sit bøjede Hoved, hans Mine
og Holdning antog igjen det sædvanlige frejdige Præg, idet han sagde:
»Nu vel, min Broder! lad os handle, som vi To pleje, lad os tjene dem som
før og ikke spørge efter Lønnen, fordi vi vide, at vi ingen faar.«
Efter at de to Ryttere i omtrent en halv Time havde fortsat deres Rejse,
kom de til en stor Skovstrækning, hvoraf man endnu ser ubetydelige Rester i den
Triangel, som dannes mellem Gjørslev, Klippinge og Raaby. Ved Indgangen til Skoven
mødte de en Mand, som kom ud fra Skovhegnet, og som efter at have kastet et Blik
paa Gjøngerne vedblev langsomt at følge Grøftekanten. Idet Rytterne kom forhi ham,
hilste han og stod stille.
»Har Du Lyst til at ride et Stykke Vej?« spurgte Svend.
»Ja nok!« svarede Manden, »det er altid bedre at ride end at gaa.«
»Saa kan du tage min Hest,« sagde Svend, medens han steg af og rakte
Manden Tøjlerne.
»Du maa gjerne tage min med og Sporerne ovenikjøbet,« sagde Ib uden at
have begrebet andet af det, han saae Svend gjøre, end at han maatte gjøre det
samme.
»Naar Du kommer til Raaby, saa sæt Hestene ind i det første Hus til venstre,
jeg tænker ikke, at Ejeren nægter Dig Herberge.«
»Det gjør han næppe!« svarede Manden, som allerede havde besteget
Svends Hest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
