Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35«
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Da indser jeg dog virkelig ikke, at Du, mit Barn! har nogen Grund til at
beklage Dig,« sagde Fruen, »især i disse Dage, mens Du sidder herinde, forvaret
bag Laas og Lukke.«
»Regner Du da ikke den bestandige Angst, jeg veed, I Andre maa lide, for
noget?« spurgte Karen.
Fruen svarede ikke, derimod tog Holger Ordet:
»Jeg frygter for, at naadige Mosters Plan bliver vanskelig at udføre. For det
første ville Dragonerne ikke tillade os at forlade Gaarden. I veed, at jeg to Gange
forgæves har prøvet derpaa. Dernæst vil en Flugt igjennem en fjendtlig Hær være
forbunden med større Farer end dem, vi ere udsatte for i Hjemmet.«
»Følger Du ikke med os?«
»Jo, uden Tvivl, og jeg vil forsvare Eder begge, saa godt jeg formaar; men
jeg er ene mod Mange.«
»Lad os da opspørge Svend Gjønge!« ytrede Fruen.
»Ja, han vil ganske vist kunne føre os til Maalet,« sagde Karen.
Der var noget i disse Ords tillidsfulde Tone, som saarede Junkeren, han til-
kastede hende et misbilligende Blik og svarede:
»Jeg antog, at jeg vilde kunne være en mere passende Ledsager end Svend
Gjønge. Det eneste, Kaptajnen har forud for mig, er maaske et bedre Kjendskab
til Vejen og Egnen.«
»Men er det ikke ogsaa en vigtig Grund til at foretrække ham, min kjære
Fætter?« spurgte Karen.
»Jeg indser ikke, vi kunne gjøre bedre end at henvende os til Kaptajnen.«
»Det gjælder kun at finde hans Opholdssted.«
»Ja, og saa at faa Bud til ham,« ytrede Holger.
»Det maa Du paatage Dig.«
»Men Vagten ved Porten lader mig ikke passere over Vindebroen.«
»Vi ere Fanger, kun med den Forskjel, at det her er Fangerne, der maa
sørge for deres Bevogteres Underholdning.«
»Ja, ja, saa veed jeg nok, hvem jeg skal faa til at besørge mit Brev til Svend
Gjønge. Den lille Hønsedreng, som 1 se hist nede i Gaarden, en fiffig Knægt, vil i
Mørkningen liste sig bort, uden at Nogen lægger Mærke dertil. Imedens han er borte,
ville vi Tre berede alt til Afrejsen, siden vi af Erfaring vide, hvor hurtigt denne Hr.
Kaptajn indfinder sig, naar man lader ham kalde.«
Endnu medens Fruen talte, blev Døren reven op. Kaptajn Esners Ansigt viste
sig i Aabningen. Fru Elsebeth udstødte et Angstraab. Hun havde skudt Slaaen for
Døren, før Raadslagningen begyndte, men hun vidste ikke, at Kaptajnen snigende og
forsigtig havde listet sig fra Værelse til Værelse og omsider, da han hørte Stemmer
indenfor, sprængt Slaaen ved et heftigt Ryk i Døren.
Esner standsede overrasket ved at se Karen, derefter antog hans Ansigt et
blidt og venligt Smil, og han udbrød:
»Jeg beder om Tilgivelse, fordi jeg vover at forstyrre; jeg vil derimod ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
