- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
407

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRONNINGENS VAGTMESTER.

407

end det havde været tilforn. Vildttyven hang endnu paa Grenen, synlig for Enhver,

som nærmede sig Krattet. Ingen havde vovet at begrave hans Lig.

Denne Eftermiddag syntes der at være foregaaet en fuldstændig Forandring
omkring Vibekes Bagerovn. Da Palle og Fiskeren nærmede sig Ellekrattet, hørte de
højrøstede Stemmer inde mellem Rørene paa Øen. En blaalig Røg steg op fra’disse,
blandet med en stærk Duft af ristet Kjød. Nogle Skridt fra Stedet, hvor de stand-
sede, bleve de anraabte af en Mand, som pludseligt kom ud fra Busken og traadte
hen imod dem. Han var iført svensk Uniform, blaa Kofte, gule Benklæder og et

lysegult Hjortelæders Sabelbælte om Livet. Han bar en lang Bøsse over Skulderen.

»Hvad ville I?« spurgte Manden.

»Gudsfred, Jes!« svarede Fiskeren. »Vi komme for at tale med Svend Gjønge,
jeg og denne Klør der.«

»1 maa være bievne gale,« svarede Manden leende, »siden 1 søge Svend her
blandt det svenske Krigsfolk.«

»Han plejer dog gjerne at være i Nærheden af dem.«

»Idetmindste komme vi lige fra dem,« svarede Skildvagten. »Naa, gaa Du

kun, Søren! Du veed vel Vejen?«

»Det skulde jeg mene, siden det er mig, som først har vist den til Eder.«

Fiskeren vinkede ad Palle og gik ud af Krattet.

»Nu gjælder det om at være forsigtig,« sagde han, »et Fejltrin er nok til

at falde i Sumpen, hvor ingen Redning er mulig. Følg blot efter mig, saa nær Du
kan, og sæt din Fod forsigtigt i Vandet. Du vil møde to Træstammer under Vand-
skorpen, det er Broen.«

Palle adlød. Da de kom til Overgangen, saae han en Række tynde Grene,
stukne ned i Sumpen paa begge Sider af den omtalte Bro, et Betryggelsesmiddel for
dem, der vare mindre bekjendte med Stedet.

Fiskeren vadede foran, Palle fulgte efter; straks efter befandt de sig imellem
Gjøngerne, der ligesom den udstillede Vagtpost alle tilsammen bare svenske Uniformer.

Skaren bestod af tolv Mand, hvoraf Flertallet havde lejret sig omkring en
uhyre Steg, som man var i Begreb med at fortære; nogle Andre vare beskæftigede
med at rense eller afpudse deres Pistoler. Svend laa iblandt dem, forklædt som de
Øvrige, han udførte i dette Øjeblik en Forskærers Forretning. Da han saae de

Kommende træde op af Vandet, rakte han Kniven til den Nærmestsiddende og gik

hen til dem.

»Hvad Nyt bringer I, Godtfolk?« spurgte han.

»Sørgeligt Nyt,« svarede Fiskeren. »De have fængslet Ib og sat ham op
paa Gjørsløv Taarn. Drengen her vil kunne give Dig Besked om alt.«

»Jeg har allerede hørt Tale om det,« svarede Svend, »ret nu skulle vi til at
tænke paa ham, men Folkene maa have Madro, de have marscheret to Dage og to
lange Nætter, og dette er det første forsvarlige Maaltid, de faa. Lad mig nu høre,

min Dreng! hvordan det er gaaet den stakkels Vagtmester.«

Han satte sig ned paa en af Stenene. Palle var i de første Øjeblikke ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free