- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
475

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRONNINGENS VAGTMESTER.

475

Gang ville vi opgjøre vort hele Regnskab med hinanden. — 1 skal dø, Kulso! der er
Ingen i Verden, der kan frelse Eder mere. Men 1 skal ikke dø for Menneskers Haand,
det er Gud Fader selv, som vil fuldbyrde Dommen. — Ja, slaa kun om Jer, jeg er
lidt stærkere end I. Se, nu bærer jeg Eder her ned ved Floden, indtil vi komme til
Drivisen, — forstaar I, hvad jeg mener ? Saa sætter jeg Eder ud paa et af Stykkerne,
og I sejler da afsted
med det; hvis det
er Guds Villie, at I
skal frelses, bringer
Isen Jer ind iland
igjen, hvis ikke, saa
sejler I ad Havet til.«

Under denne For-
klaring, som blev
given med en rolig
Bestemthed og af-
brudt ved Kulsoens
fortvivlede Anstren-
gelser for at slippe
løs, var lb gaaet ud
paa Stranden. Nær-
mest ved Land dan-
nede Isen en fast
og uafbrudt Flade,
længere borte, hvor
Søens Magt var
større, dreve store,
løsrevne Stykker om-
kring, som viste sig
og forsvandt imellem
Bølgerne. Paa et af
disse satte han Kul-
soen og skød det
derefter ud i Søen.

Den første Brug, Bodil gjorde af sin Frihed, var at løse Klædet af sit Hoved;
derefter forsøgte hun at komme over paa den faste Is igjen, men Flagen, paa hvilken
hun befandt sig, begyndte lidt efter lidt at flyde bort. Hun udstødte et gjennem-
trængende Skrig, bønfaldt om Naade og strakte Hænderne bedende hen mod Ib, som
tavs og ubevægelig var bleven staaende.

Isstykket kom i stærkere Drift, jo længer det bevægede sig mod det aabne
Hav. Kulsoens heftige Anstrengelser og hendes flagrende Klædning, hvori Vinden
tog fat, forøgede Hurtigheden. Hun følte, at hun var fortabt. Hendes Skrig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free