Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mei-Lan-Fang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som en sky av hvit silke svæver Mei-Lan-Fang
ind paa scenen, man vet ikke av nogen bevægelser,
det er som han giir fremover uten at røre sig; som
for en sakte blæst svulmer sløret mellem hans
hænder.
Da løfter han armen. En fremmed og usakkyndig
kan se at han gjør det vakkert, i en ædel og öm
rytme. Men teatret er i flammer i samme øieblik.
De reiser sig, de roper dinghaul herligl de er fra sig
av begeistring. Dt vet nö i ak tig hvor sk jon og sjeidrn
dtn armbevægelsen var.
Det stykket som Mel-LansFang spiller i, er det
eneste jeg kjender fra før. Det er skuespillet om «Den
vestlige pavillion.» Det er vidunderlig oversatt til
tysk av en merkelig dikter og lærd i Peking, Vincenz
Hund hausen.
Handlingen er følgende: En ung fattig student,
Djang Dji-Dju overnatter i ct kloster. Dit kommer
samme aften en mmistcrenke fra Peking og hendes
skjønne datter, Ping-Ping. Klostret bl ir om natten
omringet av røvere; men hvis Ping-Ping utleveres,
lover anføreren at skaane alle de andre, f sin
fortvilelse lover moren at den som kan redde datteren fra
skjændselen skal faa hende til ekte. Da er det at
Djang Dji-Dju som elsker hende og er gjenelsket
fra første blikk, trær til. Han frelser hende, ikke
ved at vaage livet ved at trænge gjennem fiendens
rækker og galopere efter hjælp, slik som vi i vestét*
landene kræver det av en ung helt, nei, det er saa
vidunderlig kinesisk at hans indsats bestå ar i at av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
