Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sin rustne latter. Utpaa natten raver de
ombord med sine piker. Men nogen gaar
fra-borde, bøiet under en graa sjøsækk, og de
kommer aldrig igjen.
Næste dag er skaren allikevel fuldtallig naar
den gaar iland til sin rus. For nye mænd gaar
raskt ind i de ledige plasser, kryper op i de
tomme køier og finder sig de samme kvindfolk
som dem som gik iland og glemtes. Slik skal
det være, livet har det travelt. I en døv og blind
rangel gaar dagene til skibet igjen skal stikke
tilsjøs.
Men engang staar et ungt ansigt i mørket
nede paa kaien, det er en ny mand som intet
vet. Han stirrer op paa den vældige verden av
jern, som skyter op foran ham, og undrende
spør han: hvad skjuler skibet, hvad er det?
Og dette er hvad han aner:
Det er et pakhus som flytter sig fra havn til
liavn og stundom mot skjønne kyster. Et
samfund av liv, som har svartnende kløfter og juv,
men ogsaa bjerge i morgenrøden. En molok,
som knaser skjæbner mellem sine jernkjæver,
og derpaa vender ansigtet rolig mot
ensomheten, som intet var hændt. Alt dette er skibet, og
tusen gange anderledes og mer. Og han længter
mot det og frygter det.
Bak ham blinker byen med myriader av lys,
og ett av dem er ham uendelig kjært. Men
skibet reiser sig foran ham, mørkt og stille som
døden. Byen og skibet, det synes ham inatt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
