Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han og Mannaen gaar.
— Det var lumpent av Aalesund ikke at la
hende gaa, sier Benjamin og forundres over sin
egen stemme.
— Der har vi Aalesund selv, saa nu kan du
fortælle ham det, flirer Oskar nede fra sin
tallerken og skuler skadefro op paa Benjamin.
— Snakker nogen om mig? spør Aalesund og
folder de nøkne, tatoverte armer over brystet.
Ansigtet virker endnu haardere og mørkere end
kvelden før.
— Ja det var mig som mente du kunde latt
søsteren til Anton ifred.
— Nei jasaa da smaaen! Du skulde vist
heller leke Jesus som barn i templet end gaa
til-sjøs! Dra bare hjem og be mor din fø dig
tilbake, og bland dig ikke op i voksne folks saker.
Ellers skal der bli slutt paa den storsnutetheten
din, skal jeg hilse og si.
Oskar ler beundrende.
Men Sivert kommer Benjamin tilhjælp.
— Han sa bare det som vi alle mener: du
behøvet ikke netop ta søsteren til en kamerat.
Vilde du kanske like om du fandt søsteren din
ombord her?
— Det er ikke det der spørs om, sier
Aalesund, min søster kommer ingen av dere ved,
men jeg lar mig ikke belære av den første og
bedste dritsæk, som begynder at kalve sig
ombord.
Oskar gliser med tænderne og krummer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
