Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jo, det var vist det, sier han uten varme
og tro.
Sivert rusler fattig tilbake til sin kiste.
Benjamin ligger alene med sin kval. Hvad er
nogen nagende tanker mot den sløve væmmelse
som bugner overalt i ham.
Sivert kan tygge skraa, har han da noget at
klage over?
En sjø slaar med et brøl mot skutesiden og
Benjamin stønner liøit.
Sjøsyken krummer sig sammen inde i ham
som et aadseldyr paa sprang. Han maa kjæmpe
for at holde det nede, men det reiser sig
lumskere og vildere for hvert minutt.
Pludselig kommer han til at tænke paa Maja,
han ser hende der hvor han ligger nu, hendes
legeme svømmer utover og biir umaadelig,
tilslut er der intet i verden uten det.
Men litt efter litt kjæmper en anden tanke
sig frem, han verger sig, han vil ikke, men den
kommer allikevel, og presser sig op gjennem
Maja: Tanken paa Eva. Stjernene og syrenene
er ikke mer, alt hvad han vet om hende er et
par ord som fniser igjen og igjen i hans øre:
«Saa du har faatt fatt i Eva, hendes
avskeds-scener i haveporten er vist ikke blottet for
temperament.» Det er hans bedste vens ord.
Han vil mane frem et andet billede av Eva,
men kan ikke. En grænseløs bitterhet mot
hende og ikke bare mot hende, men mot alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
