Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men der staar en skikkelse bak dem i den
mørke gang, endnu en, som ikke har været med
for at kicke. Det er Anton.
— Hvor i helvede har du vært? spør Gustav,
og stiller sig op foran ham. Hvorfor blev du
ikke med? Et sky uttryk gaar over Antons ansigt.
— Jeg vilde ikke krangie, sier han stille.
— Aa din fordømte drittsækk der du staar!
skriker Gustav. Var alle slik som du, blev det
ikke værendes paa jorden!
Han skubber til Anton og gaar hurtig ind i
lugaren. Fyrbøtere og matroser gaar hver til
sit, men ingen vørrer Anton, deres øine ser
gjen-nem ham og ut paa den anden side. Han har
krænket det eneste bud som gjælder tilsjøs: Du
skal være game, din kamerats kamerat.
En stemning av nederlag ruger skamfuld i
matrosenes ruff. Av og til livner der op en liten
fryd over bedriften med stuerten, saa lægger
stilheten sig tung og skamfuld som før.
Ikveld gaar mændene tidlig tilkøis og snart
stønner søvnen rundt i ruffen med fred og
glemsel for bitterhet, for alle ting.
VI.
En uke gaar og Mignon er de blaa dage ivold.
En verden av azur sitrer og danser og lyser og
ler, himlen bruser av det overlykkelige blaa, og
havet har ti tusen bølger som blaaner endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
