Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mens de staar slik og speider paa taa,
kommer salonboyen pludselig styrtende imot dem.
— Kom, kom, roper han, vet dere hvad: en av
hønene har faatt kyllinger, dere maa komme
og se.
— Hvad er det han kalver sig efter, sier
Kjokkemens, men biir allikevel med agterover til
poppen.
Her har skipperen nogen høns gaaende for
at ha friske egg og ferskt kjød i sjøen. De har
bestandig været gjenstand for grænseløs haan
og foragt hos alle forut. Engang stjal Oskar en
fin-fin høne, som han slængte overbord en mørk
natt. Det er slik skipperen skal ha det!
Men nu har en høne faatt kyllinger.
Ja se. I maanestripen tumler der omkring
nogen gule smaa nøster, det piper og klynker saa
rørende fint.
— Nei, Herregud da, sier Lille Bekhardt
ganske bevæget.
— Saa reint uskyldige de er, mumler
Kjokkemens.
Et mysterium er skedd: det er som selve
skibet har født. Frem av denne haarde verden av
jern, som er saa fryktelig mot sine mennesker,
som dræper saa skamløst og grusomt, frem
av dette nøkne, nære jern er der grodd noget
levende, noget sart og hjælpeløst.
Benjamin tar en av de smaa nyfødte forsigtig
op i sin haand. Det sitrer saa inderlig angst mot
hans hud, det er saa bløtt et lite liv, han kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
