Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helst styrte ut med engang for at faa gjort en
ende paa det. Han ser paa Siverts ansigt, det er
blekt av morgenlyset, men øinene er fyldt av
iver og vilje. Men han forstaar at Oskar er rædd
indtil døden, de store brune øine flakker
hjælpeløst omkring i det gustne, fortrukne ansigt. En
anelse av sympati for den andre rædde
strømmer op i Benjamin.
— Bare spring like efter mig du, Benjamin,
sier Mannaen, saa gaar det fint.
— Jeg springer bak dig, sier Sivert, det skal
gaa bra.
Benjamin takker dem med et fort blik, saa
spændes nervene igjen saa de er nær ved at
briste.
— Nu! skriker Mannaen pludselig og hiver
sig op paa bommen. Benjamin tumler ut efter
ham og i næste øieblik har han den smale,
sleipe runding under føtterne. Han planter sine
øine et stykke foran paa bommen og springer
efter Mannaen.
Det koker som i en heksekjel under ham,
sjøen sprøiter op over støvlene, men han tør
ikke være rædd, han vet bare at han skal og
maa naa frem. Pludselig stanser han, den
første bom er færdig. Mens han slænger sig over
paa den andre, ser han et sekund omkring sig.
Brønden gaar som en foss og utenfor raser
havet fuldt av galskap og vælde.
Det er som en verden av svaiende bjerge er
begyndt at tørne sammen og velte sig ned i en
8 — Grieg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
