Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skumsk avl kaster ham ned i et graagrønt dyp,
men han slipper ikke Santos.
Pludselig merker han en haand hugges ned i
nakken paa sig, Narvik har faatt tak i ham da
han seilte avgaarde forbi bommen. Et stykke
bortenfor haler Mannaen Sivert op efter
haar-luggen.
— Skulde man sett slike barnsunger, spør
Mannaen forarget.
— Nei du sier noget, nikker Narvik, og begge
de to ældre er hjertelig fornøiet med
barns-ungene som staar og pruster av smil og
saltvand.
Endelig kan mændene stampe ind i ruffen
med Santos dansende mellem sig; da springer
Oskar hurtig op fra bænken og begynder at
halte umaadelig.
— Jeg kikket foten, skriker han anpusten til
dem. — Det var det som var.
XV.
Mændene sitter under lampen rundt det lange
bord, og hver steller med sit. Bukser bøtes,
sokker stoppes, knapper syes i, der er tusen ting
som maa komme paa stell. Lampen gynger
svakt med et gult, venlig bluss, der er en lun og
god stemning herinde, men utenfor suser
blæsten med en mørk, tungsindig klage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
