Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedro og Benjamin sitter sammen ved et litet
marmorbord, de andre støier rundt omkring.
Pedro er tausere end nogensinde, han stirrer
fortapt ut, i luften med store, tungsindige øine. Saa
famler han efter glasset og drikker graadig.
Han er blit stille, indadvendt fuld, og pludselig
lægger han hodet ned paa bordet, det rykker i
skuldrene, Pedro graater,
— Hvad er det, sier Benjamin og biir næsten
ædru.
— Aa madamma, klynker Pedro med sin hæse
stemme. Pedro aldrig mer komme igjen til
madamma. Pedro kom igjen Genova og Manuel i
madamma sin køi. Manuel ingen god kamerat,
mykje malo. Men madamma fiin, aa plenty
fiin og Pedro aldrig mer, aldrig mer––––-
Pedro vil ikke videre, han bestiller ny whisky
og sitter ved bordet og graater over sin tapte
kjærlighet. Men de andre stormer videre til
andre barer, det er som en broget og larmende
ka-rusel løfter dem syngende avgaarde. Ansigtene
blusser, øinene funkler, de er oppe i et fortumlet
eventyr, som ikke kjender til Mignon eller hele
dævelskapen.
Den slimete begynder at bomme penger av dem
og de er storartede i sin fuldskap; her er et halvt
pund, men først vil jeg sparke dig bak! sier
Mannaen.
Og dansken lar sig sparke vækk, de gule
tænder gliser 1 et ydmygt smil, saa griper han fort
efter pengesedlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
