Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til slagterbænken. Por fars og mors og Evas
skyld skal han dø, aaja, aaja.
Hvad var det doktoren sa: Ikke ta det saa
tungt, det retter sig nok — ikke tro det
Benjamin, ikke tro det. Du har sveket Eva engang
før, gjør det ikke oftere. Du sviker hende hvis
du lever. Hun ligger i sit hvite rum, hun er syn
og trætt, men ingenting i verden er saa hvitt
som det rummet. Og derfor maa du dø, ser du,
derfor er det.
Kan du føle at jeg tænker paa dig nu, Eva,
at min sjæl kysser dig til farvel. Jeg skal dø,
kjære, kjære du. Men er der et liv efter døden,
skal jeg elske dig videre, elske din sorg til lykke,
din graat til smil. Det skal dufte av roser om
dig, det skal drømme av violiner, det skal
skjælve av gyldent lys. Slik skal dit liv være,
fordi jeg elsker d’ig.
Ingenting forlanger jeg igjen, bare at du
stundom smiler og prøver at huske mig: han
var kanske kjær . . .
Du skal ikke vite mer, du skal bare blomstre
i et paradis, hvor synden og sorgen aldrig
kommer ind.
En overjordisk hvit stemning vælder ut i
Benjamins forpinte hjerte. Det er ham som bærer
al verdens skyld.
Men der er ingen mysterier, han er ingen
Guds søn, det er bare en ung gut som sitter paa
en bænk nede i Capetown, et stakkars lite
menneske som skal dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
