Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa tar han en beslutning. Endnu et kort
lægger han paa bordet. Alle øine løfter sig fra
kortet til Kjokkemens, et sukk av spænding
brister fra alle som en.
Det er en toer. Oskar har vundet, han har
elve.
Da er det Kjokkemens skriker: Han jokset,
jeg saa det. Og armen farer ut efter Oskar, han
vræler høit av angst, sliter sig løs og styrter ut
døren.
Kjokkemens springer over bordet og efter
ham. De andre velter efter. Oskar og
Kjokkemens er kommet ut paa dækket, men de andre
biir staaende i en rasende mølje ute i den
trange gang og kan ikke komme løs. De
skubber hverandre, de sparker og slaar, og
pludselig er de oppe i et vildt slagsmaal der i mørket,
fyrbøtere mot matroser.
De hører et høit, skingrende bræk utefra, det
er Kjokkemens som har faatt tak i Oskar. Da
sprænger Mannaen sig fremover, hans
kjæmpe-krop presser de andre vældig tilside, hans
fryktelige næver gaar som en dampslægge nedover
mændene, en fyrbøter synker ihop, en anden
skriker av rædsel og styrter ut paa dækket.
Veien er fri. Mannaen bøkser over dørterskelen
og en lavine av kjæmpende og hylende mænd
følger ham.
Kjokkemens staar netop og rister Oskar, som
er faldt sammen som en bylt, og kvir sig for at
slaa — da er Mannaen der. Han slipper sit rov
og vender sig mot den nye. Men i samme øie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
