Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han griper ham og løfter ham op, de hører et
vræl av angst, og Kjokkemens bærer ham bort
til rækken og kaster ham i sjøen.
I det samme er, politibilen paa kaien og
konstablene stormer ombord. Men skipperen
stanser dem paa midtsfcibet, de lytter til ham og
hilser.
Da de kommer frem paa dækket, er alt stille.
Der staar en klynge mænd ,rundt en mørk,
livløs skikkelse og ser paa blodet, som strømmer
ut fra den sorte forkullede haand.
Politimæn-dene bærer ham mellem sig ut til bilen. Saa
suser den avgaajrde til lægevakten.
Alle tanker, om hat og hevn er veiret bort, de
fatter ikke sin galskap længer. Der staar bare
nogen blodige og forslaatte og fillede mænd
langs rækken og stirrer efter en bil som ruller
bort.
Kjokkemens ligger oppe paa bakken og
graater.
XXVII.
Igjen staar et ungt ans’igt i mørket nede paa
kaien. Bak ham funkler byen med myriader av
lys, foran ham mørkner skibet i sin døde ro.
Men ikveld er der intet valg.
Da Benjamin kommer ombord, er alt larm og
forvirring. Mændene haler paa trosser og wire,
winchene klaprer avgaarde, maskinen dunker
nede i dypet for første gang paa længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
