Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sier, han staar bare og stirrer frem for sig. Men
med ett griper han efter vennens haand.
— Aa Sivert, Sivert! stønner han. Saa sum
han sig fort og gaar bortover mot midtskibet.
Igjen vet han bare den ene ting: han skal dø.
En dunkel makt leder hans skritt, og pludselig
staar han akter paa poppen.
Det er en usigelig deilig natt, stjernene
funkler over hans hode, lysene glimter vemodig
langt derinde paa land, en mild blæst svulmer
langs skibet, mens det bruser fremover
gjennem mørket.
Om et lite øieblik er han forbi, men alt vil
være som før, — blæsten, skibet og stjernene.
En mand blir lykkelig forut, ban slipper at
betale sin reise hjem, men faar penger istedet.
Det blir noget godt ved hans død allikevel. ..
Hans nitten aar med sine glæder og haab og
lidelser staar et sekund og bæver i natten,
hvorfor blev de fyldt med indhold, er alt skedd for
at gjøre ham forut en liten fryd?
Hvad vet vi om mening og maal, livet er en
grænseløs gaate, og vi er, de blinde og stumme.
Santos springer op paa ham og slikker ham
paa haanden.
Han løfter hunden op paa armen og klapper
den varsomt.
— Santos, sier han, endnu idag skal du være
med mig i paradis.
Saa stiger han langsomt over rækken med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
