Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi har glemt at fortælle, at den arrige kvinde
ogsaa sad paa kjærren. Hun var iført en fin,
grøn uldtrøie, der var besat med røde duske og
derved fik lighed med en maarepels. Desuden
gik hun med et kostbart skjørt, som var rudet
som et skakbræt. Paa hovedet bar hun kulørt
hue, som gav hendes røde og frastødende ansigt
et saa barskt udseende, at alle skyndte sig med
at tage sine øine fra hende og kaste dem paa
den unge piges muntre ansigt.
I det fjerne skimtede vore reisende floden
Psiol. Luften blev ligesaa frisk og kjølig, som
den før havde været tung og kvælende. Hist
og her paa den vide slette voksede popler og
buske, og gjennem det lysegrønne løv viste
himmelen sig i lange, kolde striber. Den skjønne
flod laa glinsende i solen, medens træernes løv
kastede grønne skygger paa dens blanke flade.
Lunefuld som en smuk kvinde, der i et beruset
øieblik med stolthed beskuer sin høie pande i
det skinsyge speil, sine rosenrøde skuldre og sin
marmorhvide hals, hvorpaa sorte lokker kaster
mørke skygger, og derpaa pludselig med en
mine af foragt river af sig alle sine smykker for at
erstatte dem med andre, som en kvinde, der
ikke ved ende paa sine luner og indfald,
saaledes forandrer den næsten hvert aar sit løb,
vælger nye retninger og omgiver sig med nye og
andre landskaber. Langs bredden staar rækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
