Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47
hun sætter sig i hovedet. Kan ikke jeg gjøre
det samme? Jeg vil nu rette mig efter mit eget
hoved, Hvor han er smuk! Hvor herlig straa
ler ikke hans sorte øine! Aa, hvor deilig siger
han ikke: «Min søde Paroska!« Og hvor præg
tig klæder ikke hans hvide kaftan ham! Han
burde have et smukkere belte. Men det er jo^
sandt, jeg faar tid nok til at brodere et til ham,
naar vi faar sat eget bo . . . Jeg kan ikke uden-’
stolthed tænke paa, vedblev hun, idet hun tog
frem fra barmen et lidet speil, der var klæbet
til et stykke rødt papir, og hvori hun med syn
lig tilfredshed betragtede sit smukke aasyn —
jeg kan ikke uden stolthed tænke paa den dag,
da jeg etsteds skal møde hende! Jeg vil ikke
for alt i verden hilse paa hende, om hun aldrig
saa meget sprækker af harme. Nei, min sted
moder, du har pryglet din sLeddatter altfor me
get! Sandet skal før spire paa stenene og egen
hænge med sine gréne udover vandet som græde
pilen, førend jeg bøier mig for dig. Aa, jo . .
jeg vil glemme . . -jeg vil tage min stedmoders,
kappe *) paa mig og se hvorledes den klæder mig.
Hun reiste sig op og gik med bøiet hoved
og speilet i haanden uden at se op fra det igjen
nem værelset, ængstelig for at snuble over lofts
bjælkerne, som hun saa under sig med brædderne,T
*) De gifte kvinder bærer kappe paa hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
