- Project Runeberg -  De almindelige Grundsætninger for Husdyravl /
18

(1892) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg av Individ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyr, som har de ønskede Former og Egenskaber
særligt fremtrædende, og paa samme Tid er fri for
arvelige Feil. Der gives ingen Race, hvor alle Dyr
ero absolut lige
. Det ligger i den organiske
Naturs Væsen, at Formerne have Evne til Forandring,
dette er jo tillige Betingelsen for Udvikling og
Fremskridt. Dersom Formerne vare absolut konstante, som
Mineraliernes Krystalformer, da vilde en uafbrudt
Ensformighed være Tilværelsens Lov, og ingen
fremadskridende Udvikling mulig.

Et rigtigt Valg af Avlsdyr forudsætter altsaa en
nøie Undersøgelse af de forhaandenværende Individer,
for at kjende deres Egenskaber. Disse kan være
saadanne, som ere eiendommelige for Racen og betegnende
for denne, men der kan ogsaa samtidigt, inden samme
Racepræg, være Ændringer og Særegenheder, hvorved
enkelte Individer skille sig fra de andre. Det er da
af høieste Vigtighed at undersøge, om disse
Særegenheder kan ansees heldige, saa at de bør søges fast
erhvervede for Stammen og Avlsvalget altsaa foretages
med dette Maal for Øie, eller om der findes uheldige
Særegenheder, der helst bør udryddes og de Dyr, hos
hvem disse findes, altsaa negtes Adgang til
Forplantning (ved Slagtning eller Kastration).

Visse Bygningstræk kan være mere eller mindre
heldige, uden at betragtes som egentlige Feil. Hvad
der skal betragtes som Feil kan ogsaa i mange Tilfælde
være afhængigt af den Brug, som skal gjøres af Dyret.
Et Exempel — hos Ridehesten vil en stærk Hals og en
mindre fri Forbindelse af Hals og Hoved, eller maaske
rettere, mindre bøielig Hals eller Nakke, utvivlsomt
betragtes som en Feil, medens den stærke Hals ønskes
hos Arbeidshesten. Ligeledes er der Bygningstræk, som
ansees nødvendige for et Slagtkvæg, men er Feil hos
Melkekoen o. s. v. Visse Bygningstræk kan altsaa
betragtes som Feil hos et Dyr, medens de bør findes
hos et andet, men der er andre, som absolut maa
ansees som Feil hos ethvert Dyr. Hertil hører saadanne
Former, som forstyrrer Harmonien i Dyrets Bygning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:24:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grunhusdyr/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free