Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
ryste dets Nutid- og Fremtid i deres dybeste Grund! —
Dog hvad vil jeg med al denne Tale?
Det er rigtigiiok en forfærdelig Tale, og hvad
skal alt Det sige?
Det skal sige, at et Menneskes længe fordnlgte
Klager tilsidst maae give sig Luftz det skal sige, at Livet
er altfor tungt uden en venlig Haand at stotte sig til,
uden et trofast Hjerte, der har Ritm for vore Sorger
og Glæder. At Mine! da jeg ferst vovede at nærme
mig til dig, da tænkte jeg, at den unge, smukke Pige,
som levede i trange Kaar, «i et indskræ1ilet Livs mange
Savn, skulde forsone sig med den ældre Mands Alvor,
naar hun faae den Kjærlighed, hvormed han bestrcebte
sig for at skaffe hende et behageligt Hjem. Jeg tænkte,
at hun vilde forskjønne og oplive dette Hjem og være
sin Mands Veninde. — Er dette mit Haab blevet
opfyldt?
Fruen begyndte at græde, idet hun udbrod: Ak,
Gernian! dine Ord bedrøve mig noget gyseligt. Jeg
tilstaaet-, jeg har ikke tænkt saa noie over min Handle-
maade, og det slog mig rigtignok iaften, da jeg kom
hjem og saae dig sidde her saa ene med lille Marie;
og da jeg nu desuden havde dette Brev, som . . . . Men
betænk nu ogsaa selv, hvordan jeg har det og har havt
det bestandig! Jeg veed nok, at du bebreider mig, at
jeg gaaer meget ud, og kjeder mig herhjemmez men er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
