Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Y-
utrostelige Dame bad mig at folge hende til sit Hjetn
paa store Kjobmagergadez men jeg vilde tilbage tilSki-
bet efter Jomfrtt Pauline, og tilbdd min Ubekjendte at
skaffe hende en Vogtt» Der var imidlertid ingen Vogn
i Nærheden· Tidett var gaaet hen. Dampfkibet var
allerede borte, heller ingen Baad saa let at skaffe, efter-
fom det var blevet silde. Jeg maatte da følge Damen
hjem. Hun græd og gjorde mig Bebreidelser hele Veien,
og . . . . Ja saadan er det gaaet til, det gjør mig for-
strækkelig ondt, men hvad skal jeg gjøre?
Mændene kunde ikke afholde sig fra at smile over
denne Beretning, men da Contoristen havde fjernet sig,
udbrod Fruen i Klager og Vredes-Yttri11ger over dett Plet,
fottt Paulme efter hendes Me11i11g havde sat paa sit
Rygte. Georg rakte Haanden imod hende, og sagde:
At, kjære Svigcrindel De vilde ikke klage, dersom De
vidste, hvilken Trøst det er for mig at vide, at denne
kjær«e Pige sont en god Skrnsaand har fulgt min stakkels
landflygtige Intet, thi flygtet er han fra den haarde
Pleiefader, der bød ham gaae fra sme Øiae· Ja min
opfarendeHidsighed er den deennmifke Naturimig, hvor-
for jeg maa bodel Og dog, hvor maa jeg takke Gud!
thi haardt er det, at mi11 Yndling er, som han imorges
sagde, gaaet nd i dett vide Verdett for at søge sit Brød
blandt Fremmede-; men langt græsseligere var dog Det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
