Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P
232
Det bankede sagte paa Døren, og den foromtalte
unge Contorist traadte ind med Breve i Haanden. Han
lagde dem paa Bordet, paa eet nær, som han rakte til
Georg, idet hati sagde: Det er fra Hr. Frits Germati,
jeg kjender Haanden-
Hatt blev et Øieblik staaende, saae med længself11lde
Øine efter Brevet fra den unge Velynder, og fjernede
sig langsomt med Blikket fæstet paa Georg, det’ med
synlig Sindsbevaegelse havde brudt Seglet, men hvis
Aasyn nu straalede af Glæde. Fredrik havde paa sam-
me Tid grebet og læst Hamborgerens Brev, og begge
Brødre udbrode i de Ord, som ved en saadan Leilighed
er ethvert Menneske de nærmeste De raabte Begge:
Gud veere lovet!
Efter nærmere at have omtalt og meddeelt hinanden
alle Details af disse gode Efterretninger-, og af de
kjærlige Yttringer , som indeholdtes i Brevet fra Fritr3,
sagde Fredrik: Med Glæde skal jeg modtage ditt Ynd-
ling, og ikke skamme mig ved at bekjende min Uret, som
jeg her bekjender den for dig, idet jeg beder om ditt
Tilgivelse for mine Synder i Henseende til din Pleiesøn,
og . ..«. Ak! jeg vil strifte ærlig. Saa svag er jeg, saa
forkeert en Vending have mine Følelser taget, at et vist
Nag, en uretfærdig Uvillie mod denne stakkels unge Mand
har næsten rodfcestet sig i mit Hjerte. Jeg veed, det
er Skinshge. Han havde Ret i at sige, at jeg misundte
A
« ( L
e——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
