Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
du , vor fælleds, eneste Fortrolige. Tænk dig, om nu
en Følelse af Pligt og Ære bragte ham tilbage til hans
Søns Moder, som han ikke mere elskede, saa jeg skulde
see ham kold og mismodig, sukkende over det Baand,
som nu stod iveien for hans Fremtids Planer og Øn-
sker! Tænk dig Dette! Nei saa dybt kan jeg ikke forne-
dre mig; da vilde jeg først begræde min Ungdoms Feil-
trin. I min ringe Stilling er jeg tilfreds, jeg lever
rolig , i Kjærligheds og Venskabs Skygge. Og hvad
min Søns Fremtid angaaer, da vil jeg trøste mig ved,
at netop de ædleste, de meest udmærkede Mænd ere
udgaaet fra et ringe, ofte fattigt Ungdoms-Hjem.
Samtalen blev nu afbrudt af Christiane, der kom
fra et Besøg i Landsbyen, og førte den lille Charles
med sig, der var løbet hende imøde. Med Hjertelighed,
som en gammel Bekjendt, modtog Christiane sin unge
Venindes Slægtning, og den lille Dreng hilste for første
Gang i Livet en Paarorende.
Ferdinand var paa sin Side henrykt over Barnets
Skjønhed og Clskværdighed. Ak, Claudine! sagde han:
Dette Skjærs, som din Søn bærer, det gjenkjender jeg,
og naar jeg tænker paa hiin Aften, da jeg første Gang
saae det .
Han afbrød sig selv og sagde til Charles: Kan
du ogsaa synge MarseillaisenY
Den lille Dreng blev glad over dette Spørgsmaal
—..-..— — —.-»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
